Bosættelsen af Oceanien

Kom til foredrag om verdenshistoriens modigste søfolk

Onsdag 23. januar kl. 19-19.45 kan du komme til foredrag om bosættelsen af Oceanien, om sejlads, navigation, og om livet på øer under palmer i verdens største hav.

Foredragsholder denne aften er Anders Emil Rasmussen. Anders Emil er konstitueret afdelingsleder af Etnografisk afdeling på Moesgaard Museum og har lavet to års feltarbejde på en lille øgruppe i det vestlige Stillehav.  

For 3.500 år siden traf en gruppe mennesker i Sydøstasien et modigt valg. De sejlede ud over horisonten uden at vide, hvad der ventede på den anden side. Det tog dem nogle tusind år, men til sidst havde de befolket Stillehavets øer. Stadig i dag er deres fartøjer bygget på basis af udhulede træstammer og er fortsat nogle af de hurtigste sejlbåde, der findes. Det kan du høre meget mere om i foredraget.

Hvornår: 23. januar kl. 19-19.45
Hvor: Auditoriet på Moesgaard Museum
Pris: 50 kr. (Medlemmer af Klub Moesgaard: 25 kr. - husk at logge ind)

KØB BILLET