Fra symbolik til komfort

I Moesgaards særudstilling om Egypten – Besat af livet – kommer du helt tæt på de oldegyptiske forestillinger om efterlivet. Et efterliv, der skulle være mindst lige så luksuriøst som livet. Som et led i begravelsesritualerne fik den døde sine ejendele med sig i graven. Også de møbler, der havde prydet dagligdagen i datidens ekstravagante boliger. I udstillingen kan du se nøjagtige kopier i størrelsesforholdet 1:5 af mange af de møbler, der i tidens løb er fundet i de døde egypteres gravkamre. Men havde møbler egentlig den samme betydning dengang, som de har i dag? 

Kender du det med at smide dig på din sofa, når du kommer hjem efter en lang arbejdsdag? Det gør de fleste af os nok en gang imellem. Kigger man i stedet mod oldtidens Egypten er møbler langt mere end blot ønsket om komfort. De er også symboler for elitens status og magt.

Stole, små borde, taburetter, høje senge, forhæng, kister og blomsteropsatser var alt sammen møbeltyper, som fandtes i de store paladser, der var overdådige boliger for datidens egyptiske herskere. Konstruktioner med op til 50-70 værelser, luksuriøse badeværelser og ekstravagante påklædningsværelser med kister til både hans og hendes parykker var ikke usædvanligt blandt den egyptiske elite. Møbeltyperne lyder velkendte i vores ører, men brugen af dem var dog noget anderledes end i dag.

I oldtidens Egypten var anvendelsen af møblerne nærmere en måde at iscenesætte sig selv som hersker for derved at opnå politiske og sociale fordele, der var med til at understrege det stærkt hierarkiske samfund. Det ses blandt andet gennem afbildninger af faraoer og provinsfyrster, der bæres rundt i menneskemængder i store bærestole. Det må siges at være en markant demonstration af magt. Møblernes funktion var altså at symbolisere en bestemt samfundsstruktur – ikke til afslapning, som vi blandt andet bruger dem til i dag. 

Møbler med rituel betydning er dog ikke helt ukendte for os i dag. Tænk blot på prædikestolen i en kirke, hvor præsten under sin prædiken hæves over menigheden. Her har prædikestolen også en symbolsk betydning.

Tager vi egypternes store opmærksomhed på møblernes symbolværdi med i betragtningen, så overrasker det måske ikke, at deres siddekomfort var af mindre betydning. Eksempelvis kunne højden på en stol variere temmelig meget – stole på 23 cm i højden var åbenbart lige så populære som stole i “almindelig” højde. Og i stedet for skråtstillet rygstøtte, var de to bagerste ben på stolene blot kortere.