Materialer, der er en farao værdig

De små kopier af oldtidens egyptiske møbler, der i øjeblikket kan ses i Moesgaards særudstilling ‘Egypten - Besat af livet’, er miniature-modeller, der vækker velkendte associationer. Ved første øjekast ligner mange af møblernes design nemlig noget, som du og jeg kunne have hjemme i vores egen stue i dag. De originale møbler stammer fra den faraoniske kultur for mellem 3-5000 år siden og er lavet af træ - men hvordan kan det lade sig gøre, når Egypten er et rige af sand, sand og atter sand?

Når man tænker på Egypten i dag, er det vanskeligt at forestille sig, at området for 5000 år siden var præget af savanner, ørkner, steppeegne og oaser med rig fauna. I disse landskaber var der knaphed på træ, og de lokale træsorter var, så vidt vi ved, tamarisk, et buskagtigt træ, og i særdeleshed akacie. Mange af møblerne fra den faraoniske periode er lavet af netop akacietræ.

De lokale træsorter var af forholdsvis beskeden kvalitet. Derfor ses det meget sjældent, at træets egen struktur og dekorative værdi er fremhævet i egypternes møbelkunst. De originale møbler blev malet, så de ville se mere eksklusive ud end i råt træ. I dag er netop træets egenværdi et af de vigtigste parametre i den danske møbeldesigntradition.

En del af møblerne i den faraoniske periode var ligeledes malet i jord- eller mineralske farver. Inden møblet blev malet, fik det en grunding af gips og herefter tilføjet groft vævet lærred. Og omkring 1500 f.Kr., i det 18. dynasti, dukker fernis op som et dekorationselement.

De mere eksklusive materialer til datidens møbelproduktion måtte oldtidens egyptere hente langvejs fra. Blandt andet i Østafrika, hvor den næsten sorte træsort ibenholt stammer fra. Den sortbrune kerne i ibenholt er meget holdbart og træet var yderst populært blandt overklassen i det faraoniske samfund. Cedertræ og nåletræ blev handlet til Egypten fra Libanons bjerge. Elfenben og ædelstene blev bragt til Egypten fra Østafrika og den blå halvædelsten lapis-Lazuli blev bragt helt fra det nordøstlige Afghanistan. Datidens elite måtte altså sikre sig disse eksklusive materialer gennem handelsnetværk, der strakte sig over enorme geografiske afstande.

Det var nu ikke kun eliten i Egypten, der brugte omfattende netværk til at skaffe sig luksusvarer – vender vi blikket mod den samtidige danske bronzealder ses et tilsvarende billede. Her importerede samfundets elite den eftertragtede bronze fra sydlige forbindelser – og i store mængder. Bronze er en legering af kobber og tin og findes ikke naturligt i Danmark. Dermed er hvert eneste gram kobber, tin og bronze, der er fundet eller findes i den danske muld, blevet bragt til landet gennem forbindelser til den store verden. Og det er på sin vis ikke meget anderledes i dag. Mange af de varer, vi forsøder tilværelsen med i nutiden, importeres fra store dele af verden.