På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum

Det er et af verdens mest kendte arkæologiske fund, der fra 6. november 2019 til 10. maj 2020. kan ses på Moesgaard Museum, når museet åbner årets store særudstilling 'På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum'.

Det søde liv før katastrofen

Moesgaard har fået mulighed for at låne spektakulære genstande hjem fra Italien og særudstillingen tager publikum med ind i den levende by, Pompeji, som byen tog sig ud på sit absolutte højdepunkt.

Herfra samlede romerne alle trådene i Middelhavet og her levede man det søde liv – la dolce vita – før katastrofen i Napolibugten i år 79, hvor byerne Pompeji og Herkulanum gik til grunde som følge af vulkanen Vesuv’s udbrud.

Kun få kulturskatte fra oldtidens og antikkens verden er overleveret i en grad, så vi i dag kan se tilbage og opleve øjeblikke af hverdagsliv og begivenheder, der fandt sted for årtusinder siden. Den romerske by Pompeji nær Napolibugten er en af dem, og byen giver et sjældent og legendarisk øjebliksbillede af romersk dagligliv.



I 79 e.Kr. gik vulkanen Vesuv i udbrud og pumpede eksplosionsagtige bølger af vulkansk aske og sten ned over Napolibugten. Borgerne i byerne Pompeji og Herkulanum og de omkringliggende landlige bosættelser blev ofre for udbruddet, der blev opfattet som verdens undergang.

Fastfrosne øjebliksbilleder af de blomstrende byer og ofrene, stivnet og størknet i rædsel på flugt fra brændende lava og støv har lige siden udgravningerne af byerne begyndte i 1592 og de videnskabelige undersøgelser startede i 1700-tallet, tiltrukket sig verdens opmærksomhed, og ruinerne efter byerne er blevet besøgt af millioner af turister. 

Den romerske redningsaktion

I udstillingen på Moesgaard vil publikum kunne se genstande fra både Pompeji og Herkulanum, som ikke tidligere har været vist uden for Italien.

Udforskningen af de to Vesuvbyer har frembragt ny viden, som har revideret de hidtidige opfattelser af byerne blandt andet om tidspunktet for vulkanudbruddet, dets karakter og forløb. Nye undersøgelser af Pompejis omkomne har givet epokegørende oplysninger om byens borgere, ligesom undersøgelser af Herkulanums omkomne giver en ny tolkning af en heroisk redningsaktion iværksat af flådeadmiral Plinius den Ældre, der var udstationeret ved den romerske flådebase Misenum på den anden side af Napolibugten.

Da Vesuv gik i udbrud satte Plinius sig straks i spidsen for en flåde af krigsskibe for at redde så mange mennesker som muligt fra de dødsdømte byer. Redningsaktionen har man kendskab til gennem nevøen Plinius den Yngres breve til politikeren og historikeren Tacitus, hvor han fortæller om onklens heroiske bedrift. Tacitus citerer senere brevene i sit værk Historiae om kejsertidens første århundreder.

Brevene er førstehåndsskildringer af redningsforsøget, katastrofen og de dramatiske døgn time for time blandt befolkningen i Napolibugten. Det er samtidig den ældste dokumenterede militære redningsaktion af civile ofre for en naturkatastrofe. Indsættelsen af flåden giver et levende billede af flådens rolle i det romerske imperium og Plinius den Ældres rolle som flådekommandør.

Særudstillingen på Moesgaard viser Vesuvbyerne Pompeji og Herkulanum i et nyt perspektiv med fokus på Romerriget som Adriaterhavets og Middelhavets herre. Flådens ekspansion var grundlaget for den romerske livsstil – et slavebaseret samfund, hvor forbrugsvarer, luksus og tvungen arbejdskraft flød i enorme mængder tværs over Middelhavet og forsynede hele det romerske imperium. Pompeji og Herkulanum nød godt af at ligge dér, hvor handelen blomstrede, indtil katastofen indtraf.


En af verdenshistoriens helt store fortællinger

Udstillingen på Moesgaard viser over 250 genstande indlånt fra syv italienske museer og kulturinstitutioner. Publikum vil kunne se relieffer og gravsten med levnedsbeskrivelser og oplysninger om familiære forhold, fresker med maritime motiver, landskaber og dagligdags situationer, militært og maritimt udstyr, og last af handelsvarer fra fjerne destinationer og Napolis trafikhavn. Desuden mosaikker og statuer af marmor, fontæner og figurer relateret til mytologi og gudedyrkelse samt smykker og andre luksusvarer fra romernes søde liv før katastrofen.

I udstillingen kan man som besøgende også se genstande, som viser de voldsomme følger af vulkanens udbrud blandt andet afstøbninger af kroppene fra de døde fra Pompeji og skeletter af de omkomne i Herkulanum.

”Den romerske storhedstid i Pompeji og Vesuvs udbrud er en af verdenshistoriens helt store fortællinger. Med denne udstilling tager vi udgangspunkt i den nyeste forskning og formidling, og vi glæder os rigtig meget til at præsentere publikum for ny viden og nye indsigter om Romerriget og følgerne af den omfattende naturkatastrofe, som vulkanudbruddet var,” siger direktør for Moesgaard Museum, Mads Kähler Holst.

Særudstillingen om Pompeji og Herkulanum på Moesgaard Museum er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Spar Nord Fonden, Knud Højgaards Fond og KrogagerFonden og kan ses frem til 10. maj 2020.

Særudstillingen om Pompeji og Herkulanum produceres af Moesgaard Museum med indlån fra følgende italienske museer og kulturinstitutioner:

  • Herkulanum, Archaeological Park
  • Napoli, National Archaeological Museum       
  • Napoli, Archaeological Park of Campi Flegrei – Archaeological Museum of the Campi flegrei in the Castle of Baia.
  • Napoli, Superintendency, Napoli
  • Palermo, Superintendency of the Sea
  • Pompeji, Archaeological Park

Kommende Foredrag


Hvad er en katastrofe?

27. NOV | 19-20 | RASMUS DAHLBERG

Rasmus Dahlberg, kendt fra programmet 'De 40 fedeste katastrofer' på 24Syv, giver introduktion til katastrofer fra antikken til i dag.

Læs mere om foredraget