KOMMENDE UDSTILLINGER

EFTERÅR 2026

Mesoamerika, ca. 250 - 900 e.v.t.

Maya – riget under junglen

I århundreder ligger en verden skjult under junglen. Først i nyere tid dukker spor fra et forsvundet rige op i Mesoamerika. Mellem træer og lianer er hieroglyffer med slangehoveder udhugget i sten. De er spor fra Slangedynastiet – mayaernes mægtigste rige.

Nu skal vi snart på opdagelse i mayaernes farverige verden – fra frodige majsmarker, der holder civilisationen i live, til himmelstræbende tempelpyramider, som gemmer på uvurderlige skatte: jademasker med evigt liv.

Vi skal ud på eventyr og ind i verdenshistorien om mayaerne.

Særudstillingen åbner 9. oktober 2026.

maya-moesgaard.jpg
Efterår 2027

Middelhavsområdet, ca. 1600 - 700 f.v.t.

Odysseus' verden

Homers heltedigt om Odysseus er både en af de første store, episke fortællinger, og et mystisk billede på en dramatisk epoke i historien. I særudstillingen om Odysseus' verden fordyber vi os i fortællingens historiske baggrund i Middelhavsområdet i bronzealderen. Her møder vi universelle temaer om natur- og menneskesyn, moral, mande- og kvinderoller og ikke mindst om menneskets tidløse trang til at tage på eventyr i fremmede verdener.

Særudstillingen om Odysseus' rejse åbner efteråret 2027.

hjelm-fra-odysseus-rejse
Åben i dag kl 10:00 - 17:00