En ny naturvidenskabelig metode gør det muligt at bestemme køn ud fra små fragmenter af tænder. Det bryder med den traditionelle praksis for undersøgelser af grave, hvor arkæologer har måttet vurdere de gravlagtes køn ud fra gravgaver, da skeletterne ofte har været for nedbrudte. Men er det altid tilfældet, at våben er lagt ved mænd og smykker ved kvinder? Det skal ph.d. Anna K.E. Tjelldén undersøge de næste tre år i samarbejde med forskere på tværs af Norden.



