I bronzealderen rejser enorme gravhøje sig over landskabet, mennesket tilbeder solen og navigerer efter stjernerne. Vi rejser med dem på farefulde handelstogter ud i Europa og møder familien, der blev begravet i egekister under Borum Eshøj.
1.700 f.Kr. - 500 f.Kr.
Da den første bronze kommer til Norden, bliver det hurtigt foretrukne materiale til fremstilling af smykker, våben og redskaber. Arbejdsøkser i bronze bliver et teknologisk tigerspring, der gør det muligt at bygge store træskibe. Et edderkoppespind af handelsruter forgrener sig over Nordeuropa, og de, der vælger den farefulde sejlads over have og floder, hyldes som helte.
Dyk ned i bronzealderens fortællinger, og gå på opdagelse i vores digitale univers Verdenshistorier – her venter et væld af historier fra forskellige perioder, kulturer og temaer fra hele verdenshistorien.