BÆREDYGTIGHED

Moesgaard har som samfundsdannende aktør en mission om at gøre de store verdenshistoriske og kulturelle sammenhænge tilgængelige og forståelige for et bredt publikum.

          

Den bæredygtige udvikling på Moesgaard skal understøtte vores mission og samfundsopgave. Derfor har Moesgaard prioriteret den bæredygtige tilgang, som en integreret del af museets organisation og strategi.

Læs Moesgaards Bæredygtighedsrapport

BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI

Moesgaards bæredygtighedsstrategi bygger på et detaljeret analysearbejde, der er gennemført over de seneste år. Herudfra er blevet sat nogle indsats- og fokusområder, som er udpeget på baggrund af indsigter fra Moesgaards klimaregnskab, organisationsstrategi, kriterier for forpligtende certificeringer og partnerskaber, samt den samfundsmæssige udvikling.

Strategien skitserer rammerne for museets bæredygtighedsarbejde og er bygget op omkring fem forpligtende indsatsområder:

◀ ARKÆOLOGI

◀ UDSTILINGER

◀ DRIFT & RESSOURCER

◀ AREALER & BIODIVERSITET

◀ SOCIALT ANSVAR.

Moesgaards fokus for det bæredygtige arbejde er CIRKULARITET og MOBILITET, der skal indarbejdes og prioriteres på tværs af hele organisationen.

PARTNERSKABER

GREEN ATTRACTION

Moesgaard blev som et af de første museer i Danmark certificeret og har fået tildelt miljømærket, Green Attraction i 2022, som er en miljøcertificering specificeret landets attraktioner. Her forpligter vi os til nogle miljømæssige kriterier, der årligt opdateres. I 2024 opfyldte Moesgaard op til 78% af kriterierne, hvor minimumskravet er 40%. For at sikre, at vi forbedrer vores indsats, tager vi løbende stilling til de nye kriterier, som HORESTA stiller, samtidig med at genbesøger de gamle, hvor der kan være forbedringspotentialer.

KOMMUNALE PARTNERSKABER

Moesgaard samarbejder tæt med Aarhus Kommune, der har sat sig nogle ambitiøse bæredygtighedsmål for at opnå en 70% CO2e-reduktion i 2030. Derfor tager vi løbende del i kommunens partnerskaber for bæredygtig udvikling. I 2022 tilsluttede vi os Klimaalliancen, i 2023 KulturxKlima og for nyligt i 2025 Energisprint. Disse netværk faciliteres af kommunen, men består af lokale organisationer og virksomheder, som sparrer og samarbejder om nye bæredygtige løsninger.

GREEN CHARTER FOR MUSEER

I 2024 underskrev Moesgaard Museernes Grønne Akademis Green Charter, der er et brancheorienteret charter, som sætter overskuelige, men dog ambitiøse og forpligtende mål for museernes bæredygtige udvikling på et systematisk og organisatorisk niveau. Som underskriver på charteret skal Moesgaard lave en årlig rapportering, hvor museet dokumenterer sine strategiske bæredygtighedsmål for organisationen, kompetenceudvikling, kommunikation og ESG rapportering. Herudover faciliterer Museernes Grønne Akademi et netværk for de 40 deltagende museer, tilbyder værktøjer, og kurser og udvikler projekter for bæredygtig forandring i museumsbranchen. 

Åben i dag kl 10–17