Oplev naturen
Naturen omkring Moesgaard Museum og herregården er skøn på alle årstider
Her er skov og strand, vandrestier, cykelruter og højt til himlen. Det er en oplevelse i sig selv at gå en tur omkring den nye museumsbygning, i parken eller på stierne ved den gamle herregård og ned til Skovmøllen, den gamle vandmølle, der udover den restaurerede møllebygning huser en meget velbesøgt restaurant.
En tur ad Oldtidsstien er også en dejlig oplevelse. Her kommer man rundt mellem gravmonumenter og rekonstruktioner af huse fra oldtiden i det flotte område mellem Moesgård herregård og Moesgård Strand.
Om Oldtidsstien
Moesgårds jorder omfatter omkring 100 hektar park, skov, åbne marker og strand. Området strækker sig fra museets bygninger og ned til havet.
Den ca. 4 km lange Oldtidssti fører gennem dette område og tager den vandrende med på en oplevelsesrig tur i noget af Østjyllands smukkeste natur. Ruten er markeret af hvide sten med en rød plet.
Stien snor sig gennem herregårdsparken, ned over åbne overdrev, gennem højskov og sumpe langs Giberåen helt ned til Moesgård Strand og tilbage til herregården igen gennem den stemningsfyldte skov.
Undervejs kommer man forbi Skovmøllen, rekonstruerede oldtidshuse og oldtidsmindesmærker som Kobberupkisten og Stigsnæsdyssen, der er flyttet til Moesgård, fordi de ikke har kunnet bevares i deres oprindelige omgivelser. Turen slutter ved den rekonstruerede stavkirke fra Hørning.
Skilte langs Oldtidsstien fortæller om de enkelte monumenter.
Vandreruter ved Moesgaard
DEN KORTE TUR 2 KM - Markeret med gult
Ruten fører dig igennem det nære herregårdslandskab.
DEN LANGE TUR 3,7 KM - Markeret med rødt
Du oplever her middelaldermarker, gravhøje, jernaldergrave og sporene fra herregårdstiden. Ikke egnet for gangbesværede.
EN TIDSREJSE AD OLDTIDSSTIEN 4 KM - Markeret med røde prikker
Museets smukke oldtidssti er markeret med hvide sten påført røde prikker. Stien passerer blandt andet den rekonstruerede oldtidsskov, rekonstruerede stenaldergrave, stranden og ender ved stavkirken.
Kulturlandsskabet ved Moesgaard
Moesgaardskovene er et rigt og varieret kulturlandskab. Skovene hørte under herregården Moesgaard, og marker og skel står næsten uforandret fra den tid. Her ligger sporene fra Moesgaards dagligliv side om side med årtusindegamle marker og grave. Moesgaard Museum har tilrettelagt 3 vandreture, der bringer dig gennem den smukke natur og den spændende historie. God tur!
1 Herregården
Herregården Moesgaard blev bygget i 1778 af baron Frederik Christian Gyldenkrone. Søerne i parken var tidligere karpedamme. Gravpladsen er en slægtsgravplads anlagt af Thorkild Dahl i 1870. I den romantiske del af haven snor stierne sig om lysthuset, søen og den kunstige gravhøj. I dag rummer herregården museets administration, arkæologiske og naturvidenskabelige afdelinger samt Aarhus Universitet.
2 Stavkirken
Rekonstrueret trækirke med klokkestabel fra vikingetidens slutning – omkring år 1070. Rester af kirken blev fundet under gulvet i Hørning Kirke sydøst for Randers. Klokken er en kopi af den ca. 800 år gamle klokke fra Smollerup Kirke ved Viborg.
3 Thai-huset
En 100 år gammel bolig fra Ayutthaya. Huset stod oprindeligt i Siams gamle hovedstad ca. 200 km nord for Bangkok. Moesgaard Museum fik huset af den thailandske stat i forbindelse med en stor udstilling
om Thailand i 1975.
4 Frugthaven
Haven er genetableret i 2018. Her findes nye udgaver af alle de træer, som oprindeligt stod i den gamle frugthave.
5 Højryggede agre
Højryggede agre ses som 10-20 meter brede rygge i skovbunden og vidner om et dyrkningssystem, der var i brug fra vikingetiden til op i 1800-tallet. De høje rygge og grøfterne mellem dem gav en veldrænet jord. Dengang blev alle marker dyrket som højryggede agre, men er i dag kun bevaret i skovene. På kortet ovenfor fra 1783 er de højryggede agre nær Skovmøllen indtegnet.
6 Skovmøllen og Giber Å
Giber Å var en livsnerve i landskabet. Vandet drev Skovmøllens hjul, og her fangede fiskeren fisk til herregårdens bord. Skovmøllen hørte under herregården og var oprindeligt kornmølle for Moesgaard og opland. Den har ligget her siden 1682. De nuværende bygninger er fra 1800-tallet.
7 Ellesumpens stævnede træer
I sumpen ses flere mangestammede elletræer. De er resterne efter stævning – en driftsform, hvor man skærer træet ned i knæhøjde og høster dets grene til gærdsel (materiale til indhegning) og brændsel. Rødellen skyder hurtigt flere nye grene, og stævningen kan gentages.
8 Ruiner af dysser fra stenalderen
Ude på marken og længere fremme ad stien ses resterne af dysser fra tidlig bondestenalder (3500-3300 f.Kr.). Langdyssen på marken og runddysserne i skoven er fra den tid, hvor man netop var begyndt at dyrke landbrug og blive bofast. De fleste dysser blev siden pløjet ned, stenene fjernet og brugt til veje og byggeri.
9 Skovdiger
Omkring 1800 var der forsvindende lidt skov i Danmark. Man fredede derfor store skovområder og indhegnede dem med fredskovsdiger. Digerne beskyttede skovens vækst mod at blive ædt af kreaturer og svin. Det smukke, næsten kilometerlange stendige er sandsynligvis fra 1700-tallet og afgrænser et græsningsområde imellem diget og Giber Å. Et lille digehegnet område – kaldet Kirsebærhaven – var tidligere planteskole. Her dyrkede man i 1800-tallet skovens træer, før de blev plantet ud i skoven.
10 Hulveje
Den ældst kendte hulvej ved Moesgaard ses som en svag, 15 meter lang hulning i skovbunden, hvor grusvejen krydser et lille vandløb. Resten af hulvejen er senere bortpløjet i forbindelse med etablering af en højrygget ager, der blev dyrket frem til 1770’erne. Hulvejen er således endnu ældre.
11 Jernalderens terrassemarker
I den tidlige jernalder (500 f.Kr.- 0) pløjede bønderne gerne marker på langs af bakkernes skråninger. De blev efterhånden til terrasseformede marker, som endnu kan anes i skovbunden.
12 Kammerherrens ege
Stien fører igennem Kammerherrens Ege – en gruppe imponerende og meget gamle egetræer. Omkring stien ses flere smådamme forbundet med grøfter.
Det er sandsynligvis lergrave. Ved stien ses også en mindre sten med navnet ”Puck” indhugget. Her begravede familien Dahl et af deres mange, afholdte husdyr – antageligt en hest.
13 Romantisk byggeri på bronzealderhøj
Gravhøjen er fra ældre bronzealder (1800-500 f.Kr.). Den har tidligere ligget frit og markant i en ryddet udsigtslinie fra herregården til vandet. I de romantiske år i 1800-tallet byggede man en “stenalderdysse” oppe på den. Dyssens type er dog 2000 år ældre end selve bronzealderhøjen nedenunder.
14 Fiskerhuset
Her boede Moesgaards fisker, der leverede fisk til herregårdens køkken. Huset er fra 1855, og havde køkken, spisekammer og tre rum. I den lille stald var der plads til en ko, en gris og et får.
15 Teglværket
På stranden lå fra 1844 og 50 år frem et teglværk, som man i dag kun ser få spor efter. Under den buskbegroede høj ligger rester af teglovnen, og den runde fordybning på modsatte side var engang leræltegrav.
16 Teglværkshuset
Teglværkshuset – opført omkring 1770 som skovfogedbolig – er Moesgaards ældste bygning. Her boede teglbrænderen, der forpagtede det tidligere teglværk på Moesgaard strand. Huset er i dag tjenestebolig for museet og ses mellem træerne på den anden side af åen.
17 Den uheldige runerister
På den store sten blev der omkring 1980 indhugget runerne ”fortsat revolution”. I nattens mulm og mørke kom man dog til at hugge sætningen spejlvendt.
PDF-kort med ruter
Hent PDF-med vandreruter ved at klikke på kortet herunder:
