Vikingernes eventyr

Kom med på en rejse tilbage til vikingetidens Aros (nutidens Aarhus), og videre ud i vikingernes verden.

Beskrivelse

I små grupper møder eleverne forskellige personer fra vikingetiden. Sammen lærer vi, hvordan forskellige menneskers fortælling fra den samme tidsalder kan variere meget alt efter køn, status og virke. Med det afsæt tager vi på bytur i vikingernes Aros, før vi begiver os ud i verden, med den person fra vikingetiden, som vi måske kender bedst: Vikingekrigeren. Eller gør vi? Hvordan tjener han egentlig sit sølv? På rejsen ned ad Volgafloden, konfronteres vi med nogle ubehagelige sandheder, før vi vender hjem igen. Nu er Danmark ved at blive kristent – men hvilken Jesus tror vikingerne på?

 

Periode

Vikingetid, 750-1050 evt.

Klassetrin 

Forløbet anbefales til alle klassetrin

Relevante fag

Dansk, historie, kristendom/religion, samfundsfag.

Gruppens maksimale størrelse

25 elever og 2 lærere.

Forløbet kan tilpasses følgende varighed og priser

1 timer 900 kr.

Som ovenstående beskrivelse.

2 timer 1.350 kr.

Som forløbet på 1 time, men med mere tid til fordybelse, eksempler, dialog og elevinddragelse.

(Ved ønske om tysk skal dette fremgå tydeligt af forespørgslen, med sandsynlighed for, at dette ikke kan lade sig gøre.)

Forløbet kan afholdes fra tirsdag-fredag mellem 10-15.