Arkæologiske planterester vil i dag ofte være gået til, men kan i heldige tilfælde findes bevaret, f.eks. i forkullet tilstand, som aftryk i keramik eller i vådområder. Analyserne, der som regel foregår ved lav forstørrelse under mikroskop, har som hovedformål at undersøge menneskers forskelligartede udnyttelse af planter. Hvilke arter der blev dyrket og indsamlet samt dyrknings-tekniske spørgsmål såsom høstteknikker, kornrensning, gødskning af marken etc. er spørgsmål, der bl.a. kan besvares arkæobotanisk. Andre ting som brændsel, gulv/tagdæknings-materiale, gødning fra husdyr osv. kan også efterlade bevarede planterester i prøverne.
Arkæobotaniske tolkninger sker næsten altid i et samspil med de arkæologiske tolkninger. Herved kan arkæologiske anlæg undertiden funktionsbestemmes, da forskellige funktioner som oftest kommer til udtryk som forskelle i sammensætningen af det fundne materiale. Eksempler herpå kan være nedgravninger anvendt til kornopbevaring, hørklæde-bearbejdning, affaldsdeponering eller funktionsinddeling af huse.