Systematiske studier af insekter bliver i stigende grad brugt til at belyse arkæologiske problemstillinger – og det er ikke en overraskende udvikling, for en insektanalyse kan give et væld af informationer om fortidens menneskelige aktiviteter samt miljø og klimaforhold.
Insektrester findes i de fleste arkæologiske aflejringer og er ofte til stede i stort antal. Det skyldes primært insekternes mangfoldighed, samt at de kan udnytte stortset alle tænkelige habitater på kloden. Hver især har mange arter dog meget specifikke krav, når det kommer til, hvilke miljøforhold de kan tolerere.
Få insektarter er bevidst blevet kultiveret og indsamlet, men netop denne kendsgerning gør, at de er særdeles velegnede som indikatorer på forskellige palæoøkologiske forhold. Mange arter har tilpasset sig livet med mennesker og er for en stor del at finde som parasitter eller skadedyr i f.eks. byggematerialer, afgrøder, madvarer, huder, tekstiler, bøger og papir.
En insektanalyse kan belyse en række forskellige emner: om importeret råmateriale, opbevarede produkter, gamle handelsveje, hygiejne, klima, oversvømmelser, sygdomme, kost, miljø og en næsten uendelig række andre ting som direkte eller indirekte fortæller om menneskets levevilkår.
Bevaringen af insektrester er bedst under iltfattige forhold. Aflejringer, der er organiske eller vandmættede, er derfor meget velegnede til insektanalyse. Det er værd at notere sig, at insekter også bevares i sure miljøer, hvor knogler normalt hurtigt forgår. I grave er insektrester ofte bevaret i forbindelse med korroderet metal, der har stoppet nedbrydningen.
Insektrester er ofte så små, at de ikke kan håndopsamles fra aflejringer på samme vis som f.eks. keramik. Insektresterne adskilles i stedet fra sedimentet ved vådsoldning eller flotation. Vi anbefaler sedimentprøver på 5 liter, men hvis aflejringerne er vandmættede eller organiske er 1-2 liter som regel nok. Vådsoldningen/floteringen af prøverne bør foretages af personer med erfaring indenfor feltet og tilbydes derfor af Afdeling for Konservering og Naturvidenskab på Moesgaard.
Artsbestemmelsen af insektrester foregår ved direkte sammenligning med referencesamlinger. Resultatet er en tabel for hver prøve, der giver et mindste antal individer for hvert identificerbar takson. I velbevaret materiale kan cirka 70% af fragmenterne bestemmes til artsniveau. Den efterfølgende rapport med fortolkning er baseret på disse data.