Tefra stammer fra det græske ord τεφρα og betyder aske. Vulkansk aske er dog ikke et produkt af organisk forbrænding, men opstår, når den varme magma kommer i kontakt med kold luft, vand og/eller is. Idet magmaen nedkøles hurtigt, dannes små glasskår og bjergartsstøv. De største partikler falder ned tæt ved vulkanen, mens de mikroskopiske partikler bliver – alt efter hvor eksplosivt udbruddet er – bragt højt op i atmosfæren og kan ved vindens hjælp spredes over meget store afstande. Det er bl.a. muligt at finde tefra fra islandske vulkaner i Danmark og sågar så langt væk som Centraleuropa.
Når tefraen falder ned på landjorden og søer, dannes et tyndt sammenhængende "tæppe" af aske, som, tæt på vulkanen, kan ses med det blotte øje. I Danmark er tefra-lagene dog så tynde, at det er nødvendigt at bruge forstørrelser på 400 til 1000 gange for at finde og identificere tefrapartiklerne. Når man er så langt fra vulkanen, at tefraen ikke kan ses, kaldes den også mikrotefra eller cryptotefra. Et unikt træk ved tefra-nedfaldet er, at nedfaldet (arkæologisk set) sker samtidigt over hele nedfaldsområdet, og derfor har tefra-laget samme datering alle steder. Mange af de store vulkanudbrud, som har ført til tefra-aflejringer på lang afstand, er i dag veldateret. Derigennem er disse tefralag blevet til yderst brugbare kronologiredskaber.
Omstændighederne under det enkelte vulkanudbrud (forholdene i magmakammeret,
gassammensætningen, udbruddets eksplosivitet, osv.) er medvirkende til, at hvert udbrud har sig egen partikelsignatur (vulkanens petrologiske og geokemiske ’fingeraftryk’). En vigtig del af tefrokronologien er muligheden for at identificere netop denne signatur enten ude i felten (kun muligt i nærheden af vulkanen) eller vha. geokemiske analyser. Analysen giver os normalt muligheder for at finde frem til, hvilket udbrud tefraen stammer fra, og da man har nogenlunde godt styr på, hvornår de forskellige vulkaner var i udbrud, har vi således en god datering.
Tefrokronologi har været benyttet i geologiske undersøgelser i over syv årtier, hvor metoden bl.a. har været brugt som kronologiske markører til at kalibrere og korrelere kronologier fra marine, terrestriske og glaciale miljøarkiver. De seneste ti år har der ligeledes været stor fokus på mulighederne for at anvende tefralag til datering af arkæologiske fundlag. Adskillige islandske holocæne og senglaciale tefra-lag er kendt
fra Nordtyskland, Sverige, Norge og Færøerne, samt fra de grønlandske isboringer.
Anvendelsesmuligheder
Tefra bør – i princippet – kunne findes i stort set alle typer af arkæologiske kontekster (brønde, gulvlag, køkkenmøddinger osv.). I arkæologiske undersøgelser kan tefrokronologi f.eks. hjælpe til at datere kulturlag, hvor der ikke er organisk materiale bevaret, eller hvor der er plateauer i 14C-kalibreringskurven. Tefrokronologi bliver mere og mere udbredt i arkæologisk forskning. Den er bl.a. blevet brugt til at fastlægge tidspunktet for og udbredelsen af menneskelig påvirkning af vegetationen i Storbritannien, Irland, Island og New Zealand. I Nordnorge har arkæologer haft stor succes med at fastlægge brugsperioden for et naust ved at kombinere 14C dateringer og tefrokronologi. I forbindelse med andre naturvidenskabelige undersøgelser giver tefrokronologi også en forbedret mulighed for at knytte kulturelle ændringer til klima- og vegetationsændringer.
Prøveudtagning og behandling
Prøver kan udtages fra åbne profiler eller ved hjælp af et bor. Generelt frarådes brugen af bor, da denne metode kan forstyrre de meget tynde tefralag. Den bedste måde er at udtage prøverne fra åbne profiler, hvor man har et godt overblik over lagenes udformning og mulige forstyrrelser. Dette kan gøres ved at udtage en profilsøjle. Ved at benytte en profilsøjle kan prøverne til tefra udtages under kontrollerede forhold på laboratoriet. Derudover vil det også være muligt fra samme profilsøjle at udtage prøver til bl.a. pollenanalyse. Udtagningen kræver ikke specialfremstillede skinner. Metalskinner, som er beregnet til opbygning af gipsvægge, fungerer udmærket og kan købes i alle byggemarkeder. Plastikskinner fungerer også. Profilskinnen bankes forsigtigt ind i profilen, lagfølgen påtegnes skinnens bagside (Figur 2), og vha. en graveske er det muligt at grave skinnen ud af profilen. Skinnen pakkes ind i plastik eller husholdningsfilm (Figur 3) og bør opbevares køligt.
Tefra-analyser bør i høj grad foretages i forbindelse med andre videnskabelige analyser som f.eks. pollenanalyser. Her vil tefra-analysen kunne bidrage til en bedre datering af pollendiagrammet, og samtidigt vil det være muligt at forbinde pollendiagrammet med andre diagrammer, hvor tefra er fundet.
Samtidig vil det være muligt at få en bedre forståelse af, hvordan f.eks. klimaændringer har påvirket fortidens samfund.
God arbejdslyst!
For mere information kontakt venligst:
Mads Bakken Thastrup
mbt@moesgaardmuseum.dk
T 87 39 40 41
M 21 70 30 53
