Zooarkæologi

Zooarkæologi betegner studiet af knogler fra dyr fundet på arkæologiske udgravninger.

 

Det primære formål med zooarkæologien er at øge vores kendskab til det forhistoriske menneske og dets interaktion med datidens dyr og det omkringliggende landskab.

Hver enkelt dyreart er som udgangspunkt unik – både udenpå og indeni. Derfor kan man med udgangspunkt i morfologiske studier og ved hjælp af moderne referencesamlinger bestemme selv små stumper af det arkæologiske knoglemateriale, som ofte er meget fragmenteret efter mange år i jorden. Knoglefundene kan således fortælle os om de forskellige dyrs historie og udvikling – fra deres indvandring til i dag. De forskellige arter har desuden tilpasset sig forskellige miljøer. Nogle arter lever i skov, mens andre har det bedst ved havet. Nogle arter flytter desuden rundt alt efter årstid. Knoglefundene kan derfor fortælle, hvordan det omkringliggende landskab så ud, og hvornår på året en specifik boplads blev benyttet.

Knoglematerialets sammensætning indeholder desuden informationer som zooarkæologen kan bruge til at rekonstruere fortidens madvaner og skikke. Snitspor på knoglerne og dyrenes alder fortæller eksempelvis, hvordan og hvornår dyrene blev nedlagt eller slagtet. I heldige tilfælde kan det også fortælle om menneskenes sociale og kulturelle tilhørsforhold, da forskellige befolkningsgrupper har forskellige madvaner.