KONSERVERING OG NATURVIDENSKAB

Konservering

Det konserveringstekniske afsnit på Moesgaard har eksisteret siden 1950. Konservatorerne arbejder med at sikre oldsager og etnografika mod nedbrydning af forskellig art, og arbejdsmetoderne udvikles løbende i forbindelse med de mangeartede opgaver. Desuden arbejder konservatorerne blandt andet med materialeanalyser, udstillinger og udgravning af fund i laboratoriet. På grund af afdelingens særlige ekspertise i behandling af vanddrukkent materiale, arkæologisk jern og fremstilling af kopier, rådgiver og udfører konservatorerne også opgaver for andre museer i ind- og udland.

Læs mere om de forskellige specialområder herunder:

Konserveringsopgaver

På laboratoriet anvendes kemiske og fysiske metoder til at sikre genstandene for eftertiden. Konserveringsprocesserne deles op i vådkonservering og tørkonservering.

Vanddrukkent træ og læder konserveres ved imprægnering med et stabiliserende materiale. Herefter fjernes vandet yderst skånsomt ved en frysetørringsproces, hvorved man undgår revner og tørreskader. Efter frysetørring kan træ og læder undersøges, dokumenters og udstilles.

Begreber som ”patina”, ”oprindelige overflader” og ”reversible indgreb” (indgreb med materialer, der kan fjernes igen) er vejledende parametre i konservatorernes omgang med oldsager og etnografika. Konsevatorerne tilstræber så få indgreb som muligt, idet alle påførte moderne materialer ideelt set skal kunne fjernes igen. Undervejs i konserveringsprocessen får man indblik i oldsagens konstruktion og tilblivelse (bearbejdningsspor), anvending (slidspor), og bestanddele (materialeidentifikation).

Kontakt Konserveringen

Anna Tjelldén, ph.d

akt@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 44

M 21 39 45 52

Emma Liva Taarsted Bremerstent

ebr@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 44

M 24 52 20 37

Helle Strehle

hs@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 44

M 28 99 25 62

Marianne Schwartz

ms@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 44

M 21 70 30 26

René Hansinnguaq Olsvig Schmidt

rhs@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 44

M 20 28 38 95

Feltkonservering

I den danske jordbund nedbrydes organiske genstande generelt hurtigere end uorganiske genstande. Derfor finder arkæologerne for det meste sten, keramik, glas og korroderede metalsager, mens knogler, tak, tand, tekstiler, rav, læder og hår oftest er enten stærkt nedbrudte eller helt forsvundne. De organiske materialer bevares bedst under iltfattige og fugtige jordbundsforhold. Når denne type genstandsmateriale udgraves og dermed udsættes for luft- og lyspåvirkning nedbrydes de skrøbelige genstande meget hurtigt. Vigtige oplysninger kan herved gå tabt for arkæologerne. Hvis oldsagen er så nedbrudt, at den ikke kan håndteres uden risiko for ødelæggelse, bistår konservatorerne med at bjærge den skrøbelige genstand; der foretages en præparatoptagning. Efterfølgende stabiliseres genstanden på laboratoriet.

Ved særligt interessante profiler bliver der taget et profilaftræk, hvorved man bevarer et aftryk af de forskellige jordlag. De kulturelle aflejringer kan visuelt fremvises på udstillinger for publikum og anvendes som dokumentation for den menneskelige aktivitet på stedet.

In situ bevaring refererer til de foranstaltninger, man foretager under og efter en arkæologisk udgravning. I samarbejde med arkæologer overvåger og sikrer konservatoren udgravningsstedets bevaringsforhold. Der kan være flere årsager til, at man lader oldsager forblive i jorden eller på havbunden, men hvis fortiden skal bevares til fremtidens forskning, er det nødvendigt at genstandene bliver tildækket og beskyttet optimalt.

Frysetørring

På Moesgaard har vi siden 1972 anvendt frysetørring til konservering af organiske materialer som arkæologisk træ, læder og tekstil. Først er det dog nødvendigt at imprægnere genstandene, så de efter en frysetørring bevarer volumen og en intakt overflade. Ofte er det netop overfladen, der er interessant at bevare, da vi her kan identificere ornamentik, farvelag, hug- eller slidspor.

Ved fund af træ, læder og tekstil anbefaler vi, at det opbevares vanddrukkent, dvs. fuldstændigt nedsænket i vand, indtil vi modtager det til imprægnering. Undgå gerne, at genstanden skvulper rundt, da der kan forekomme mekanisk slid herved. Ved mindre genstande i zip-poser kan man med fordel hælde lidt vand ved og dernæst nedsænke posen i en spand med vand, så der lægger sig en tynd vandfilm over hele genstanden.


Vi frysetørrer også forskningsprøver for universiteter, vandskadede arkivalier mm.

 

For yderlig information og tilbudsgivning, kontakt venligst:

Anna K.E. Tjelldén
Konservator, PhD
Mobil 28 12 47 02
Fastnet afd. 87 39 40 44
akt@moesgaardmuseum.dk

Rekonstruktioner

Konservatorerne arbejder med afstøbning og kopiering af museumsgenstande til udstillingsbrug, salg af kopismykker samt forskning. Materialevalg samt genstandens skrøbelighed og porøsitet er faktorer, der spiller en vigtig rolle for et tilfredsstillende resultat.

Udfyldninger og retouchering udføres så det implementerede materiale ikke skæmmer det æstetiske indtryk. Samtidig bør man kunne se en farve- eller teksturforskel mellem det oprindelige og det påførte materiale.  


Udstillingsteknik og opbevaring

For at sikre optimale opbevaringsforhold for museets mange genstande er det påkrævet med klimastyrede opbevaringsforhold. Ved at styre temperatur, lys og luftens fugtighed mindskes nedbrydningen af både organiske og uorganiske genstandstyper. Herved sikres og beskyttes genstandene i museets magasiner og udstillinger.

Ved meget sensitive og højt profilerede genstande fjernes ilten i montren, hvilket modvirker oxidering, dvs. nedbrydning og farveændring.

I Moesgaards udstillinger fremvises genstandene ofte monteret og ophængt på specialfremstillede stativer/holdere af rustfrit stål udarbejdet af en konservator. Herved sikres en skånsom støtte kombineret med en optimal beskuelse for publikum.

Udland

Ved udlån af museumsgenstande fra Moesgaards stilles de samme krav til klima og opbevaring som på museet. Genstandene emballeres i stødabsorberende og inerte materialer, det vil sige materialer, der ikke skader genstanden kemisk eller fysisk. Konservatoren fungerer som kurér under transporten og håndterer genstandene ved ankomsten og under udstillingsmonteringen.

Som konservator er det muligt at rejse med sit fag og få erfaring under andre himmelstrøg. Moesgaards konservatorer har med museet og andre institutioner arbejdet med felt- og laboratoriekonservering i lande som Grønland, Jordan, Syrien, Kuwait og Qatar. Her skal man tage højde for lidt andre faktorer såsom ekstreme vejrforhold og et andet dyreliv.    

Naturvidenskab

Moesgaards afdeling for Konservering og Naturvidenskab udfører arkæologiske specialopgaver vedrørende materialeidentifikation og materialeanalayse for museer og universiteter i ind- og udland. Afdelingen er siden 2003 blevet udvidet med en række naturvidenskabelige dicipliner såsom analyser af forkullet træ og korn, pollen og dyreknogler.

Specialområderne er metodisk set naturvidenskabelige. Formålet med analyserne er dog at opnå en bedre viden om mennesket i forhistorisk tid. De tværvidenskabelige analyser skal ses som en integreret del af arkæologien og som et vigtigt led i forståelsen af menneskets udnyttelse af planter og dyr m.m.

Læs mere om de forskellige specialområder herunder:

Arkæobotanik

Arkæobotanik betegner studiet af kerner, frø og frugter fra planter, der findes i arkæologiske sammenhænge.

Arkæologiske planterester vil i dag ofte være gået til, men kan i heldige tilfælde findes bevaret, f.eks. i forkullet tilstand, som aftryk i keramik eller i vådområder. Analyserne, der som regel foregår ved lav forstørrelse under mikroskop, har som hovedformål at undersøge menneskers forskelligartede udnyttelse af planter. Hvilke arter der blev dyrket og indsamlet samt dyrknings-tekniske spørgsmål såsom høstteknikker, kornrensning, gødskning af marken etc. er spørgsmål, der bl.a. kan besvares arkæobotanisk. Andre ting som brændsel, gulv/tagdæknings-materiale, gødning fra husdyr osv. kan også efterlade bevarede planterester i prøverne.

Arkæobotaniske tolkninger sker næsten altid i et samspil med de arkæologiske tolkninger. Herved kan arkæologiske anlæg undertiden funktionsbestemmes, da forskellige funktioner som oftest kommer til udtryk som forskelle i sammensætningen af det fundne materiale. Eksempler herpå kan være nedgravninger anvendt til kornopbevaring, hørklæde-bearbejdning, affaldsdeponering eller funktionsinddeling af huse.

Kontakt Moesgaards arkæobotanikere

Anitta Kjær Poulsen

T 87 39 40 41

M 29 66 42 87

akj@moesgaardmuseum.dk

Emma Klos Nielsen

emn@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 29 40 69 94

Kirstine Stæhr Gregersen

kgr@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 21 44 26 83

Mads Bakken Thastrup

mbt@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 21 70 30 53

Marianne Høyem Andreasen

mha@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 29 67 96 02

Peter Mose Jensen, museumsinspektør

pmj@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 29 41 21 19

Sidsel Hammerstoft Hansen

T 87 39 40 41

M 29 42 68 20

shh@moesgaardmuseum.dk

Simone Nørgaard Mehlsen

snm@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 29 43 61 87

Dendrokronologi

Årringsdannelsen for træarter på vore breddegrader varierer i takt med klimaet, og træerne danner således tykke eller tynde årringe afhængig af, om klimaet er gunstigt for træet det pågældende år.

Ved at overlappe årringssekvenser fra levende træer med hundredvis af årringssekvenser fra såvel bygningstømmer som arkæologiske træprøver, har man opbygget referencekurver - også kaldet grundkurver – og gradvist udbygget kurverne tilbage i tid. Grundkurverne gør det muligt at datere træprøver med ukendt alder. Dendrokronologi er derfor et meget vigtigt dateringsredskab i arkæologien, og man har dateret utallige anlæg og genstande fra arkæologiske udgravninger over hele landet.

En dendrokronologisk datering henfører de enkelte årringe i en træprøve til de specifikke kalenderår, hvor årringene er blevet dannet. På denne baggrund giver dendrokronologien dateringer og estimater for træernes fældningstidspunkter, og afhængigt af prøvematerialets beskaffenhed, kan disse dateringer være meget præcise. Er prøvematerialet optimalt (indeholder mange årringe og træets bark), kan man i visse tilfælde bestemme det præcise år - og endda hvilken årstid – træet, som prøvematerialet stammer fra, er blevet fældet. I Danmark udføres dendrokronologi altovervejende på egetræ og fyrretræ.

Via dendrokronologiske undersøgelser er det desuden muligt at bestemme tømmers geografiske oprindelse (proveniensbestemmelse), fx fra skibe og tønder, eller træ der med sikkerhed er importeret som f.eks. fyrretræ. Ved proveniensbestemmelse af dendrokronologiske prøver benyttes er stort netværk af referencemateriale fra hele Europa.

Metoden bruges også til datering af stående bygninger, f.eks. kirkers tagkonstruktioner eller bindingsværk. Ved dendrokronologiske undersøgelser af stående bygninger benyttes speciallavede bor til at udtage boreprøver fra tømmeret – bygningen påvirkes ganske ubetydeligt af disse prøveudtagninger.

Dendrokronologi kan også bruges til at datere meget gammelt træ som f.eks. moseeg.

Der arbejdes kontinuerligt på at udbygge grundkurverne for moseeg i Danmark. Specielt større fund af begravede egestammer er værdifulde for dette arbejde, og afdelingen er altid åben for indlevering af prøver/skiver af moseeg.

Kontakt Moesgaards dendrokronolog

Jonas Ogdal Jensen

joj@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 24 41 37 99

Geofysik

Med geofysiske målemetoder er det muligt at "se" ned i jordlagene og påvise fortidige aktiviteter.

Primært anvendes magnetometerundersøgelser, hvor lokale ændringer i jordens magnetfelt registreres. De fortidige aktiviteter som kan påvises gennem ændringer i magnetfeltet kan f.eks. være ildsteder, jernudvindingsovne, grubehuse, større stolpehuller eller stenansamlinger. Billedet til venstre viser eksempelvis en magnetometerundersøgelse af en gravhøj med bevaret stensætning.

Geofysiske målemetoder er non-destruktive, dvs. at der ikke foregår noget aktivt indgreb i de arkæologiske lag. Herved egner metoden sig glimrende til f.eks. undersøgelser af fredede anlæg, hvor man kan få et indtryk af hvad anlægget rummer uden der efterfølgende udgraves i det.

I forbindelse med undersøgelserne anvendes enten en håndholdt enhed. Normalt udlægges et 50x50 meter søgefelt som afsøges. Alt efter terræn og udstyr, som anvendes, kan der måles op til ca. 7.000 m2 om dagen.

Human osteologi

Human osteologi er studiet af menneskets knogler. Bevarede knogler fra fortidens mennesker kan fortælle os om hvem de var og hvordan de levede – og døde.

Arbejdsfeltet er studiet af bevarede brændte eller u-brændte humane knogler fra arkæologiske udgravninger. Knogler fra mennesker findes hovedsagligt i forbindelse med udgravninger af kirkegårde og forhistoriske begravelspladser. Det kan være som jordfæstegrave, brandgrave og urne begravelser. Menneskeknogler dukker dog også op i andre sammenhænge, f.eks. mosefund eller på bopladser.

Formålet med studiet af humane knogler er at øge vores viden om det forhistoriske og det historiske menneske, det samfund de levede i og de forhold de levede under. Knoglerne kan fortælle om personens køn, alder, højde og statur og i heldige tilfælde også om påvirkninger og hændelser i personens liv som: Kosten, mangeltilstande, tandhygiejne og langvarige sygdomme, slidtage og trauma (frakturer) og i sjældne tilfælde også om dødsårsagen.

Derved kan knoglerne være med til at belyse mange sider af menneskelivet i tidligere tider som F.eks. Ernæringstilstand, helbredstilstand og sygdomstryk, sygdoms- og traumabehandling og mangel på samme, graden af slidskader på kroppen osv. Studiet af menneskeknogler kan ligeledes belyse begravelsesritualer og traditioner for håndtering af de døde.

Er mange mennesker begravet, er det muligt at undersøge en population og her vil mere overordnede demografiske temaer kunne belyses, det være sig gennemsnitslevealder, børnedødelighed og sundhedstilstand, graden af vold og ulykker og forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper (køn, alder, status) i det pågældende område og den aktuelle tidsperiode.

Kontakt Moesgaards osteolog

Jacob Kveiborg, ph.d.

jkv@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 21 70 34 71

Susanne Østergaard

soe@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

Insektanalyse

Systematiske studier af insekter bliver i stigende grad brugt til at belyse arkæologiske problemstillinger – og det er ikke en overraskende udvikling, for en insektanalyse kan give et væld af informationer om fortidens menneskelige aktiviteter samt miljø og klimaforhold.

Insektrester findes i de fleste arkæologiske aflejringer og er ofte til stede i stort antal. Det skyldes primært insekternes mangfoldighed, samt at de kan udnytte stortset alle tænkelige habitater på kloden. Hver især har mange arter dog meget specifikke krav, når det kommer til, hvilke miljøforhold de kan tolerere.

Få insektarter er bevidst blevet kultiveret og indsamlet, men netop denne kendsgerning gør, at de er særdeles velegnede som indikatorer på forskellige palæoøkologiske forhold. Mange arter har tilpasset sig livet med mennesker og er for en stor del at finde som parasitter eller skadedyr i f.eks. byggematerialer, afgrøder, madvarer, huder, tekstiler, bøger og papir.

En insektanalyse kan belyse en række forskellige emner: om importeret råmateriale, opbevarede produkter, gamle handelsveje, hygiejne, klima, oversvømmelser, sygdomme, kost, miljø og en næsten uendelig række andre ting som direkte eller indirekte fortæller om menneskets levevilkår.

Bevaringen af insektrester er bedst under iltfattige forhold. Aflejringer, der er organiske eller vandmættede, er derfor meget velegnede til insektanalyse. Det er værd at notere sig, at insekter også bevares i sure miljøer, hvor knogler normalt hurtigt forgår. I grave er insektrester ofte bevaret i forbindelse med korroderet metal, der har stoppet nedbrydningen.

Insektrester er ofte så små, at de ikke kan håndopsamles fra aflejringer på samme vis som f.eks. keramik. Insektresterne adskilles i stedet fra sedimentet ved vådsoldning eller flotation. Vi anbefaler sedimentprøver på 5 liter, men hvis aflejringerne er vandmættede eller organiske er 1-2 liter som regel nok. Vådsoldningen/floteringen af prøverne bør foretages af personer med erfaring indenfor feltet og tilbydes derfor af Afdeling for Konservering og Naturvidenskab på Moesgaard.

Artsbestemmelsen af insektrester foregår ved direkte sammenligning med referencesamlinger. Resultatet er en tabel for hver prøve, der giver et mindste antal individer for hvert identificerbar takson. I velbevaret materiale kan cirka 70% af fragmenterne bestemmes til artsniveau. Den efterfølgende rapport med fortolkning er baseret på disse data.

Kontakt Moesgaards Arkæoentomolog

Jesper Petersen

Arkæoentomolog og geolog

jep@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

Kerneboringer

Kerneboringer er meget brugbare i arkæologiske forundersøgelser, da de giver et hurtigt og præcist billede af kulturlagenes tykkelse og jordlagenes fysiske karakter. Dette gør det muligt at klarlægge, om jordlagene er formet af naturlige processer eller påvirket af menneskelig aktivitet. Kerneboringer er især brugt i byarkæologi, hvor udgravningsfeltet kan være meget indskrænket.

Ved forundersøgelser i det åbne land kan kerneboringer bruges til at danne sig et overblik over dybden på f.eks. jordfæstegrave eller grubehuse, hvor et præcist overblik over dybden kan facilitere en hurtigere fjernelse af opfyldslag. Fra tidligere vådområder kan kerneboringer også bruges til udtagning af materiale til f.eks. pollen, NPP-undersøgelser (Non-Pollen Palynomorphs) og tefra.

Der kan foretages boringer med åbne eller lukkede kernebor. Åbne kerneboringer har den fordel, at jordlagene kan nærstuderes, så snart kernen er hevet op fra hullet og samtidig kan der udtages eventuelle jordprøver til naturvidenskabelige analyser. Ved lukkede kernebor kommer kernen op i et plastikrør, der først skal splittes i laboratoriet, før nærmere undersøgelse kan finde sted.

Med det nuværende udstyr på Afdeling for Konservering og Naturvidenskab er det muligt at bore 6-7 meter ned i jorden. Borekernerne har en diameter på 36mm eller 60mm. Boret er drevet af en benzinhammer, der rammer kernerøret ned i jorden, hvorefter kernerøret trækkes op. Metoden er skånsom, da der kun efterlades et lille hul der nemt kan reetableres, dog forekommer der støj ved selve boringen. Der skal være to personer til at betjene udstyret.

Kontakt Moesgaards geolog

Jesper Petersen

Arkæoentomolog og geolog

jep@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

Materialeidentifikation

Ved hjælp af mikroskoper og referenceværker er det oftest muligt strukturelt at identificere træsorter, tandmateriale (hvalros, elfenben) og tekstilfibre (vegetabilske/animalske/kunstige).

Organisk materiale som for eksempel træ og uldtekstil, der oprindelig har ligget i tæt kontakt med metaller er hyppigt bevaret som et mineraliseret aftryk. Sådant mineraliseret materiale kan underkastes de samme strukturelle analyser (vedbestemmelse, fiberidentifikation samt spinde-, væve- og fletteteknikker).

Præparater fra arkæologiske udgravninger og metalgenstande røntgenfotograferes digitalt for at dokumentere legeringsforskelle samt spor efter organiske dele (eksempelvis tekstil, læder og træ).

For yderligere information kontakt venligst afdelingsleder

Peter Hambro Mikkelsen

phm@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 24

M 28 99 25 38

Pollenanalyse

En dybdegående pollenanalyse kan afsløre hvilket plantesamfund, der har været dominerende på en arkæologisk lokalitet.

Et stort antal fossile pollen og sporer kan være bevaret i de forseglede jordlag, blotlagt ved de arkæologiske udgravninger. Bevaringen af mikrofossiler afhænger af lokalitetens sedimentationshistorie og jordbundsforhold.

Før pollenanalysen kan foretages udtages prøver af de forseglede jordlag. Jordprøverne gennemgår herefter en kemisk præparation. Ved præparationen fjernes planterester, sand og ler således at kun mikrofossiler er tilbage i prøven. Disse skal herefter identificeres under mikroskop. Identifikationen foregår ved 400 - 1000 ganges forstørrelse. Efter en identificering og optælling af mindst 500 terrestriske pollen- og sporetyper, kan plantesamfundet rekonstrueres. Ved analyse af flere prøver med tidsmæssig afstand kan større ændringer i pollensammensætningen identificeres. Ændringer, som kan skyldes naturlige forstyrrelser af vegetationen, såsom skovbrand eller vandstands- og klimaændringer eller kulturel påvirkning såsom husdyrgræsning og agerbrug m.m.

Kontakt Moesgaards pollenanalytiker

Havananda Ombashi, ph.d.

hom@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 21 31 88 53

Renée Enevold, ph.d.

re@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 21 70 34 63

Tefrokronologi

Tefrokronologi er en metode, hvor man, ved hjælp af vulkansk aske (=tefra), kan datere og forbinde arkæologiske og geologiske aflejringer.

Tefra stammer fra det græske ord τεφρα og betyder aske. Vulkansk aske er dog ikke et produkt af organisk forbrænding, men opstår, når den varme magma kommer i kontakt med kold luft, vand og/eller is. Idet magmaen nedkøles hurtigt, dannes små glasskår og bjergartsstøv. De største partikler falder ned tæt ved vulkanen, mens de mikroskopiske partikler bliver – alt efter hvor eksplosivt udbruddet er – bragt højt op i atmosfæren og kan ved vindens hjælp spredes over meget store afstande. Det er bl.a. muligt at finde tefra fra islandske vulkaner i Danmark og sågar så langt væk som Centraleuropa.

Når tefraen falder ned på landjorden og søer, dannes et tyndt sammenhængende "tæppe" af aske, som, tæt på vulkanen, kan ses med det blotte øje. I Danmark er tefra-lagene dog så tynde, at det er nødvendigt at bruge forstørrelser på 400 til 1000 gange for at finde og identificere tefrapartiklerne. Når man er så langt fra vulkanen, at tefraen ikke kan ses, kaldes den også mikrotefra eller cryptotefra. Et unikt træk ved tefra-nedfaldet er, at nedfaldet (arkæologisk set) sker samtidigt over hele nedfaldsområdet, og derfor har tefra-laget samme datering alle steder. Mange af de store vulkanudbrud, som har ført til tefra-aflejringer på lang afstand, er i dag veldateret. Derigennem er disse tefralag blevet til yderst brugbare kronologiredskaber.

Omstændighederne under det enkelte vulkanudbrud (forholdene i magmakammeret, gassammensætningen, udbruddets eksplosivitet, osv.) er medvirkende til, at hvert udbrud har sig egen partikelsignatur (vulkanens petrologiske og geokemiske ’fingeraftryk’). En vigtig del af tefrokronologien er muligheden for at identificere netop denne signatur enten ude i felten (kun muligt i nærheden af vulkanen) eller vha. geokemiske analyser. Analysen giver os normalt muligheder for at finde frem til, hvilket udbrud tefraen stammer fra, og da man har nogenlunde godt styr på, hvornår de forskellige vulkaner var i udbrud, har vi således en god datering.

Tefrokronologi har været benyttet i geologiske undersøgelser i over syv årtier, hvor metoden bl.a. har været brugt som kronologiske markører til at kalibrere og korrelere kronologier fra marine, terrestriske og glaciale miljøarkiver. De seneste ti år har der ligeledes været stor fokus på mulighederne for at anvende tefralag til datering af arkæologiske fundlag. Adskillige islandske holocæne og senglaciale tefra-lag er kendt

fra Nordtyskland, Sverige, Norge og Færøerne, samt fra de grønlandske isboringer.

Anvendelsesmuligheder

Tefra bør – i princippet – kunne findes i stort set alle typer af arkæologiske kontekster (brønde, gulvlag, køkkenmøddinger osv.). I arkæologiske undersøgelser kan tefrokronologi f.eks. hjælpe til at datere kulturlag, hvor der ikke er organisk materiale bevaret, eller hvor der er plateauer i 14C-kalibreringskurven. Tefrokronologi bliver mere og mere udbredt i arkæologisk forskning. Den er bl.a. blevet brugt til at fastlægge tidspunktet for og udbredelsen af menneskelig påvirkning af vegetationen i Storbritannien, Irland, Island og New Zealand. I Nordnorge har arkæologer haft stor succes med at fastlægge brugsperioden for et naust ved at kombinere 14C dateringer og tefrokronologi. I forbindelse med andre naturvidenskabelige undersøgelser giver tefrokronologi også en forbedret mulighed for at knytte kulturelle ændringer til klima- og vegetationsændringer.

Prøveudtagning og behandling

Prøver kan udtages fra åbne profiler eller ved hjælp af et bor. Generelt frarådes brugen af bor, da denne metode kan forstyrre de meget tynde tefralag. Den bedste måde er at udtage prøverne fra åbne profiler, hvor man har et godt overblik over lagenes udformning og mulige forstyrrelser. Dette kan gøres ved at udtage en profilsøjle. Ved at benytte en profilsøjle kan prøverne til tefra udtages under kontrollerede forhold på laboratoriet. Derudover vil det også være muligt fra samme profilsøjle at udtage prøver til bl.a. pollenanalyse. Udtagningen kræver ikke specialfremstillede skinner. Metalskinner, som er beregnet til opbygning af gipsvægge, fungerer udmærket og kan købes i alle byggemarkeder. Plastikskinner fungerer også. Profilskinnen bankes forsigtigt ind i profilen, lagfølgen påtegnes skinnens bagside (Figur 2), og vha. en graveske er det muligt at grave skinnen ud af profilen. Skinnen pakkes ind i plastik eller husholdningsfilm (Figur 3) og bør opbevares køligt.

Tefra-analyser bør i høj grad foretages i forbindelse med andre videnskabelige analyser som f.eks. pollenanalyser. Her vil tefra-analysen kunne bidrage til en bedre datering af pollendiagrammet, og samtidigt vil det være muligt at forbinde pollendiagrammet med andre diagrammer, hvor tefra er fundet.

Samtidig vil det være muligt at få en bedre forståelse af, hvordan f.eks. klimaændringer har påvirket fortidens samfund.

For mere information kontakt venligst

Mads Bakken Thastrup

mbt@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 21 70 30 53

Vedanatomi

Med særlig baggrund i den arkæologiske kontekst, samt træets egenskab og natur er vi her på afdelingen flere specialister, der til dagligt arbejder med arkæologisk træ fra størstedelen af Danmark og Norge og daterer sig til samtlige arkæologiske perioder. Grundet vores erfaring i både forkullet og vanddrukkent træ, samt den brede geografiske spredning og alsidige datering af vores arbejdsområde, besidder vi et bredt nationalt overblik over, hvilke problemstillinger og tendenser, der kunne være relevante at udforske nærmere.

Gennem bestemmelsen af træart og vurderingen af træets bevaring og fragmentationsgrad arbejder vi med at give indblik i, hvordan man i forhistorisk og historisk tid udnyttede denne altafgørende ressource efter jordbundsforhold, geografi og tilgang.

Ved udførelsen af bestemmelser af træ fra systematisk udvalgte kontekster (f.eks. brandgrave, jernudvindingsovne, kogestensgruber, våbenofferfund eller fiskeanlæg) vurderes det, om bestemte træarter blev foretrukket på baggrund af enten tilgængelighed, hårdhed, fleksibilitet, farve eller brændværdi. Hvis det f.eks. er bestemte træsorter, som optræder igen og igen, kan det være en indikation på en fastlagt skik.

Foruden komparative studier kan vedanalysen også give et indblik i vore forfædres teknologiske kendskab. Det værende produktionen af smedjekul, fiskegærde eller husholdningsemner/genstande. Et godt eksempel på sidstnævnte er f.eks. fund af drejede træskåle, som viser en fin beherskelse af både trævalg og af den håndværksmæssige kunnen i forbindelse med udstemning af skålene og deres overfladetilhugning.

Foruden vedanalyser udfører vi også udtagning af træ til 14C-datering. I forbindelse med 14C-datering på træ udfører vi altid bestemmelser af træet, således at det altid er den bedst egnede art og del af træet, som der dateres på. Et stykke træ kan nemlig dateres flere hundrede år ældre end dets brugsperiode, hvis prøven der udtages, tilhører den inderste del af stammen eller en træart, der kan blive meget gammel.

På træstykker med bevaret bark er det også muligt at årstidsbestemme konkrete aktiviteter, idet man kan se hvad tid på året væksten er afbrudt ved fældning. Desuden kan angreb af larver og biller vise, om træet har været gammelt før det blev smidt væk eller kasseret.

Kontakt Moesgaards vedanatomikere

Peter Hambro Mikkelsen, afdelingsleder

phm@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 24

M 28 99 25 38

Daniel Smeds

das@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 29 65 80 36

Hjalte Holme Wadskjær

T 87 39 40 41

M 29 42 58 98

hjm@moesgaardmuseum.dk

Jannie Koster Larsen

jkl@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 29 42 38 25

Jonas Ogdal Jensen

joj@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 24 41 37 99

Karen Salvig

kvs@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 29 41 84 34

Marvin Demicoli, ph.d.

mde@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 21 69 02 47

Zooarkæologi

Zooarkæologi betegner studiet af knogler fra dyr fundet på arkæologiske udgravninger.

Det primære formål med zooarkæologien er at øge vores kendskab til det forhistoriske menneske og dets interaktion med datidens dyr og det omkringliggende landskab.

Hver enkelt dyreart er som udgangspunkt unik – både udenpå og indeni. Derfor kan man med udgangspunkt i morfologiske studier og ved hjælp af moderne referencesamlinger bestemme selv små stumper af det arkæologiske knoglemateriale, som ofte er meget fragmenteret efter mange år i jorden. Knoglefundene kan således fortælle os om de forskellige dyrs historie og udvikling – fra deres indvandring til i dag. De forskellige arter har desuden tilpasset sig forskellige miljøer. Nogle arter lever i skov, mens andre har det bedst ved havet. Nogle arter flytter desuden rundt alt efter årstid. Knoglefundene kan derfor fortælle, hvordan det omkringliggende landskab så ud, og hvornår på året en specifik boplads blev benyttet.

Knoglematerialets sammensætning indeholder desuden informationer som zooarkæologen kan bruge til at rekonstruere fortidens madvaner og skikke. Snitspor på knoglerne og dyrenes alder fortæller eksempelvis, hvordan og hvornår dyrene blev nedlagt eller slagtet. I heldige tilfælde kan det også fortælle om menneskenes sociale og kulturelle tilhørsforhold, da forskellige befolkningsgrupper har forskellige madvaner.

Kontakt Moesgaards zooarkæologer

Jacob Kveiborg, ph.d.

jkv@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 21 70 34 71

Kenneth Ritchie, ph.d.

kri@moesgaardmuseum.dk

T 87 39 40 41

M 29 40 34 40

Indleveringsskema, prisberegner og vejledninger

Her kan du finde indleveringsskemaer, prislister og vejledninger til prøveudtagning af pollen- og makrofossilprøver, dyreknogler m.m.

Prisliste

Klik her for at hente prisliste og prisberegner.

Vejledning: Indsamling af dyreknogler fra arkæologiske udgravninger

Hvorfor?

Det fremmeste formål med indsamling er dyreknogler fra arkæologiske udgravninger er at kunne rekonstruere: 1) hvilken mad det forhistoriske menneske spiste, og dermed hvilke dyr man jagede eller havde i sit hushold og 2) faunahistorien og det forhistoriske miljø.

Desuden kan dyreknogler bruges som udgangspunkt for analyser af den arkæologiske kontekst. Det være sig anlægsfunktion, pladsfunktion eller bopladsorganisering. Ligeledes kan knoglerne benyttes som udgangspunkt for tolkninger vedr. sociale, kulturelle, religiøse eller etniske tilhørsforhold (rig versus fattig, profan versus sakral osv).

Hvordan?

Ens for alle problemstillinger er, at alle bevarede knogler på lokaliteten, uanset størrelse, skal have lige stor chance for at blive indsamlet. Det er ligeledes vigtigt, at indsamlingsstrategien pladser og/eller anlægtyper imellem er ensartet, således at anlæg og lokaliteter kan sammenlignes, hvis noget sådant indgår i problemstillingen.

Dette kan alene gøres ved at implementere brugen af sold. Normalt vil en maskestørrelse på 2-3 mm være ok, men der bør udtages prøver (10 L) til finsoldning med 1 mm masker, således at evt. knogler fra de helt små fisk også kommer med. Mængden af jord der skal soldes, afgøres selvklart af mængden af fundne knogler. Soldeprøver kan sagtens suppleres med håndindsamling af hele knogler, da disse kan bruges til størrelsesberegninger samt køns- og aldersbedømmelser.

Hvor og hvor meget?

Hvilke anlæg man udvælger, og hvor meget materiale der indsamles, afgøres af den valgte problemstilling. Der skal dog et forholdsvis stort materiale til, før en tilbundsgående analyse kan gennemføres (adskillige kilo, >1000 identificerbare fragmenter). Man skal dog på ingen måde undlade at indsamle knogler, hvis der kun er en beskeden mængde knogler til stede. Studier af makrofossiler og knogler fra brandgrave viser, med al tydelighed, at selv små mængder materiale fra mange lokaliteter kan føre til ny viden.

Ofte findes kun brændte knogler bevaret. Disse bør indsamles på samme måde som det øvrige materiale. Det er altid vigtigt at notere, hvilken kontekst både ubrændte og brændte knogler indgår i. Er de en del af anlægget? Er de nedlagt i gruben før opfyldningen? Er de en del af udsmidslagene/fylden, ligger de spredt i fylden eller er det små koncentrationer af sluttede deponeringer?

Rengøring og opbevaring

Knogler optager salte fra de omkringliggende omgivelser, hvilket kan forårsage spændinger i knoglen, så den sprækker selv efter langt tids magasinering. For at undgå at knoglerne sprækker og skaller af i flager, bør man derfor altid udvande knoglematerialet, før det magasineres. Dette gøres ved at lægge knoglerne i netposer ned i et kar med vand i ca. 14 dage. Vandet bør skiftes ca. hver anden dag. Et sådant kar eller murebalje kan stå i redskabsvogne på udgravningen. Efter udvanding laves en kontrolleret udtørring for at undgå sprækkedannelser. Knoglerne må ikke ligge i direkte sol/vind, da knoglerne sprækker, når de tørrer hurtigt op.

Råd og vejledning

Vi står altid til rådighed med råd og vejledning. Både med hensyn til at få udarbejdet en prøvetagningsstrategi, og til hvordan prøverne skal udtages og behandles. Vi kommer også meget gerne på konsulentbesøg, da det ofte er nemmere at hjælpe og lægge strategier, når vi er på selve udgravningen. Det første konsulentbesøg er gratis, så længe vi holder hænderne i lommerne og kun kommer med hjælp og vejledning – det eneste du betaler er vores transport.

Er du i tvivl om noget, så er du velkommen til at kontakte os.

God arbejdslyst!

Vejledning: Udtagning af jordprøver til makrofossilanalyser

Hvor

I princippet kan der udtages jordprøver i alle typer anlæg og lag. Hvilke, der bør vælges, afhænger af udgravningen og hvilke spørgsmål, man ønsker at få svar på. Med andre ord, så afgør ens problemstilling, hvor prøverne skal tages. Det er derfor vigtigt at udarbejde en plan og problemstilling, før man udtager prøverne – gerne i samarbejde med arkæobotanikeren. Husk det er vigtigt at skelne mellem almindelige jordprøver og vanddrukne jordprøver, som f.eks. kan stamme fra brønde, vandholdige lag eller fugtige områder, da de skal behandles forskelligt, som det beskrives nedenfor.

Forskellige typer jordprøver

På en almindelig dansk udgravning kan der være to forskellige typer jordprøver, der kan komme på tale. Disse to jordprøvetyper skal udtages og behandles forskelligt, som beskrevet nedenfor. Floteringsprøven, som er den mest almindelige type, og hvor kun forkullet materiale, som korn, frø, trækul vil være bevaret. En floteringsprøve kan tages i anlæg som stolpehuller (husk at skelne mellem stolpespor og stolpehullet), gruber, grave, kulturlag osv.

Vanddrukken prøve, hvor også uforkullet materiale kan være bevaret. Denne prøve giver mulighed for, at andre frø og plantedele kan være bevaret end det, der sædvanligvis findes i floteringsprøven, da mange frø og planter ikke kan overleve en forkulning eller aldrig kommer i kontakt med ild. Disse prøver giver os derfor helt andre muligheder for at få et indblik i planteøkonomien. En vanddrukken prøve kan udtages i brønde, vandholdige anlæg som f.eks. hørrødningsgruber, voldgrave, fugtige områder m.m.

Hvor meget

Floteringsprøver: Almindeligvis op til 5 l jord.

Det vil sige, er der kun f.eks. 2 l jord i anlægget, så tager man al jorden, og ellers tager man 5 l. Ved særlige problemstillinger kan det være formålstjenligt at udtage al jorden i anlægget, selvom der så bliver tale om mere end 5 l, f.eks. ved store kornkoncentrationer eller i specielle anlæg.

Vanddrukne prøver: En søjle, en blokprøve eller i nødsfald 2-3 l pr. lag, hvis muligt.

Hvordan og hvad så bagefter

Først og fremmest er det vigtigt at bruge rene redskaber og poser (eller andre beholdere) til at tage prøverne med og opbevare dem i, da det nedsætter risikoen for forurening og dermed fejltolkninger.

Floteringsprøver: Det ønskede lag skovles op i en solid pose eller anden form for beholder. Undgå omkringliggende lag og undergrundsmateriale.

Der lægges et vandfast x-nr. eller lignende ned i prøven, og et tilsvarende mærke bindes solidt fast udenpå posen. Husk museumsakronym og -nr.!

Herefter floteres prøven. Husk at notere antal liter jord før floteringen.

Vanddrukne prøver: Der kan enten udtages en søjle eller en blokprøve. Kun i nødsfald, hvor det ikke er muligt at udtage hverken en søjle eller blokprøve, kan der udtages en almindelig jordprøve.

Søjlen er den bedste metode. Den udtages ligesom en pollensøjle, men den skal dog være dybere/bredere, da der skal bruges mere jord til makrofossilanalyse end pollenanalyse.

Blokprøve er også en god metode, hvor det ønskede lag skæres ud i en blok, som helst skal understøttes af en solid plade forneden og ellers pakkes stramt ind i vitawrap, som skal forsegle blokken for at holde på fugten.

Jordprøve: Hvis der ikke er mulighed for at udtage en søjle eller en blokprøve, kan der udtages en jordprøve efter samme princip som en floteringsprøve.

Prøverne skal IKKE floteres, men i stedet opbevares fugtigt (kom lidt ekstra vand i posen) og køligt og afleveres til naturvidenskabelig afdeling hurtigst muligt!

Husk mærkning som ved floteringsprøver.

Hvilke oplysninger skal vi have?

Har du dit eget afleveringsskema, skal det indeholde følgende oplysninger, ellers kan du bruge vores skema, som du finder i bunden af dokumentet:

Journalnummer

Lokalitetsnavn

Prøveliste

Ansvarlig arkæolog

UTM-koordinater på udgravningen

Stednummer

Er der tale om floterings- eller vanddrukne prøver: Ved floteringsprøver, hvor mange liter var den oprindelige prøve (kan også stå på makrofossilprøven)

Meget gerne en kort beskrivelse af lokaliteten samt eventuelt prøvekonteksten

Særlige problemer

Ved prøver fra tragtbægerkulturen og til dels enkeltgravskulturen har det vist sig, at en del af det forkullede korn ikke flyder og derved bliver tilbage i floteringsresten.

Ligeledes har det vist sig, at nogle planterester f.eks. forkullede agern ikke flyder ved flotering, ligesom nogle jordtyper kan være problematiske, f.eks. meget leret jord og jord med metaludfældning.

Råd og vejledning

Vi står altid til rådighed med råd og vejledning. Både med hensyn til at få udarbejdet en prøvetagningsstrategi, og til hvordan prøverne skal udtages og behandles.

Vi kommer også meget gerne på konsulentbesøg, da det ofte er nemmere at hjælpe og lægge strategier, når vi er på selve udgravningen. Det første konsulentbesøg er gratis, så længe vi holder hænderne i lommerne og kun kommer med hjælp og vejledning – det eneste du betaler er vores transport.

Er du i tvivl om noget, så er du velkommen til at kontakte os.

God arbejdslyst!

Manual for udtagning af pollenprøver

Hvad er pollenanalyse?

Pollenanalysen består i under mikroskop at artsbestemme og tælle pollen, at registrere hyppighedsforholdet mellem de forskellige planters eller plantegruppers pollen og under hensyntagen til planternes bestøvningsform at tegne et pollendiagram, der er et teknisk billede af vegetationen. Blot få gram jord kan indeholde pollen nok til at afspejle vegetationen inden for en vis afstand.

Hvad kan pollenanalysen anvendes til i kulturhistorisk sammenhæng?

Pollenanalysen er traditionsbundet en landskabs- og miljøbeskrivende metode. Men pollenanalysen har vist sig også at være et nyttigt redskab til belysning af de mere specifikke arkæologiske problemstillinger som f.eks. funktionsanalyse af anlæg, såfremt forholdene er gunstige.

Hvornår kan pollenanalysen anvendes?

Ved fund af vandaflejrede lag i f.eks. brønde, grøfter, moser og søer med relation til kulturhistoriske aktiviteter.

Ved fund af afgrænsede lag med veldefineret kontekst som f.eks. kulturlag, gulvlag, marklag, ardspor, vækstlag, højfyld eller lag i direkte relation under fund.

Materialet/metodens begrænsninger?

Metoden begrænses især af stratigrafiens begrænsninger. Hvis ikke konteksten er veldefineret, bliver resultatet af pollenanalysen vanskeligere at tolke. Metoden er også i nogle sammenhænge begrænset af, at man ikke altid kan identificere til art, men må nøjes med at identificere til slægt eller familie. Derfor kan man f.eks. ikke sige noget om hvilken slags kål, der har været dyrket i klosterhaven.

Prøvetagningsmetoder

  1. Udtagning med pollenglas: Lagfladen afrenses grundigt med graveskeen og derefter igen med en ren afrensningsgenstand (evt. lille kniv). Dette gøres for at undgå, at sediment fra andre lag skal forurene prøven. Det rene pollenglas skrues ind på det afrensede sted og fyldes med sediment, et halvt glas er nok. Se foto 1 for den rette måde at placere et pollenglas i en profil. Glasset påsættes en prop og lægges i en ren plastpose. Sammen med pollenglasset skal der lægges et mærke med museumsnummer, lokalitetsnavn, anlæg samt lagnummer eller betegnelse. Billeder kan med fordel tages af udtagningsstedet med de tilbageværende huller. Prøverne skal fryses ned eller lægges på køl lige efter udtagningen. De må endelig ikke tørre ud, idet pollen folder sammen ved udtørring. De kan derefter frysetørres og bevares til eftertiden eller sendes til præparation fra nedkølet tilstand.

  2. Udtagning af profilsøjle: At udtage en profilsøjle kan være meget tidsbesparende, og det er en fordel at kunne udtage de enkelte prøver i laboratoriet både for at mindske risikoen for forurening, men også hvis der endnu ikke er klarhed over, hvilke problemstillinger pollenanalysen skal være med til at belyse. Desuden kan resten af profilsøjlen frysetørres og gemmes til eftertiden.

    Gyproc-skinner, oprindelig beregnet til gipsplader, er nemme at håndtere og kan købes i alle byggemarkeder. Bredden kan variere fra 4,5cm, der er god til sandede, lerede og tørveholdige aflejringer, til 7 cm der er god til grusede og stenede aflejringer, samt hvis der er større dele af organisk materiale. Profilen og de enkelte sedimentlag skal være godt beskrevet, inden man påbegynder udtagningen af søjlen. Desuden skal punkterne, der ses af foto 2, gerne ledsage søjlen.

    Skinnen bankes ind i profilen, og man kan med en graveske foretage et V-formet indsnit ind bag skinnen. Søjlen kan derefter kantes ud. Det er en fordel at strege laggrænserne ind bag på skinnen (som vist på foto 3), inden søjlen fjernes. Når søjlen er taget ud af profilen, kan man notere top med en pil samt føre laggrænserne videre op på siden af skinnen med en sprittusch. Se foto 4 hvorledes. Der skal desuden lægges et mærke i toppen af søjlen med museumsnumre. Søjlen vikles i plastfilm (vita-vrap) og lægges hurtigst muligt på køl senest indenfor et døgn, da søjlen ikke må tørre ud. En frysetørret søjle kan opbevares ved stuetemperatur.

    Der er samtidig med pollen også mulighed for, at andre mikrofossiler er bevaret i sedimentet og dermed vil kunne findes i søjlen. Det kunne f.eks. være diatoméer der vil være hyppigt forekomne i søsedimenter, foraminiferer der vil være hyppigt forekomne i marine sedimenter eller svampesporer og cyster fra indvoldsorme, der til tider vil kunne findes i kulturaflejringer.

Vejledende strategier

Hvis ønsket er at få beskrevet den omgivne vegetation i forbindelse med en boplads eller andet aktivitetsområde, bør man udtage pollenprøver fra et nærtliggende vådområde eller sø. Prøver fra søer og moser vil afspejle områdets vegetation indenfor en radius af omkring 1-3 km, op til 10 km for de større søer og prøver fra små vandhuller vil afspejle vegetationen indenfor de nærmeste 20-30 m. Det er nyttigt, at der samtidig bliver udtaget materiale til C14 eller anden dateringsmetode i samme lagfølge. En lokal beskrivelse af bopladsens vegetation og/eller aktiviteter vil man tillige kunne få ved en analyse af prøver fra f.eks. en brønd eller et andet anlæg på pladsen med veldefineret kontekst og afgrænsede lag. Har man en gravhøj eller et andet anlæg med veldefinerede underliggende lag, vil man, ved en pollenanalyse af dette, kunne få et indblik i områdets vegetation ved opførelsestidspunktet for anlægget eller et øjebliksbillede af en aktivitet i forbindelse hermed.

Råd og vejledning

Vi står altid til rådighed med råd og vejledning. Både med hensyn til at få udarbejdet en prøvetagningsstrategi, og til hvordan prøverne skal udtages og behandles. Vi kommer også meget gerne på konsulentbesøg, da det ofte er nemmere at hjælpe og lægge strategier, når vi er på selve udgravningen. Det første konsulentbesøg er gratis, så længe vi holder hænderne i lommerne og kun kommer med hjælp og vejledning – det eneste du betaler er vores transport.

Er du i tvivl om noget, så er du velkommen til at kontakt os.

God arbejdslyst!

Manual vedrørende indsamling af træ til vedbestemmelse

I forbindelse med arkæologiske undersøgelser kan der findes træ bevaret under forskellige forhold, nærmere bestemt i forkullet, vanddrukket eller mineraliseret tilstand. Forkullet træ er nok det hyppigst forekommende organske materiale i arkæologiske udgravninger, medens det vanddrukne træ er afhængig af vandfyldte fundforhold som f.eks. i moser, brønde eller submarine lokaliteter. Det mineraliserede træ findes hvor træet kommer i kontakt med metal. Dette sker f.eks. i jordfæstegrave, hvor knivskæfter kan være bevaret.

Trækul bliver ofte anvendt til 14C-datering og til dendrokronologiske undersøgelser, se nærmere nedenfor.

Trækul kan – hvis bevaringstilstanden tillader - bestemmes ned til en størrelse af en 4-5 millimeter.

Formål med vedanatomiske undersøgelser

En vedanatomisk analyse giver først og fremmest oplysninger om hvilken træsort, der er tale om, men kan også inddrage andre elementer såsom anslået alder på træstykket, anslået diameter, om der er anvendt gren eller stammeved og kan i tilfælde, hvor der er bark bevaret, anvendes til at anslå hvornår i vækstsæsonen fældningen er foretaget. En vedbestemmelse tjener foruden et rent arkæologisk formål mht. den konkrete genstand som regel også med information om den generelle ressourceudnyttelse i et givet område og er med til at beskrive landskabsudnyttelsen. En vedbestemmelse kan således tjene til at supplere og udbygge pollenanalytiske undersøgelser.

Der er stor forskel på en enkeltstående analyse af et økseskaft fra en submarin mesolitisk lokalitet, en brandgrav fra yngre bronzealder, en kogestensgrube eller indholdet i en tagbærende stolpe fra et jernalderhus. Det spænder fra enkeltanalyser af genstande med et kendt formål til statistiske undersøgelser af småfragmenter af træ fra anlæg, hvor træet ikke nødvendigvis behøver at have noget med anlæggets oprindelige formål at gøre. En vedanatomisk analyse skal derfor designes alt efter typen af anlæg, materialets karakter og formål med undersøgelsen.

Trækul

Vurder hvilken type undersøgelsespotentiale et givent fund besidder. Sørg for at indsamle tilstrækkeligt med materiale. Ved anlæg med flere/mange stykker indtages en større prøve, undgå at ”plukke” enkeltstykker ud til datering – det er ikke sikkert, at det er en velegnet træsort til dateringsformål, man kommer til at udtage. Ved prøver fra f.eks. stolpehuller indtages 5 eller 10 liter alt efter anlæggets størrelse og behandles som en vanlig makrofossilprøve med efterfølgende vandflotering, og i mange tilfælde er der sammenfald med indtagningen af makrofossiler og med trækulsmateriale.

14C-datering. I forbindelse med udtagelse til datering er det vigtigt at identificere hvilken træsort, der udtages. Dette skyldes vigtigheden af at få konstateret prøvens egenalder. Nogle træarter kan blive meget gamle, dette gælder f.eks. for egetræ, som hyppigt vil blive brugt som tagbærende stolpe. I sådanne tilfælde vil andre træsorter i en given prøve prioriteres, det kan være hassel, som sjældent opnår nogen høj alder.

Dendrokronologi. Der kan anvendes større trækulsstykker til dendrokronologiske undersøgelser. Man skal være opmærksom på, at der er muligt at indstøbe større stykker, således at det er muligt at skære skiver til efterfølgende datering. Det betyder, at hvis man f.eks. finder større forkullede stolper, så kan de tages ud i præparat og efterfølgende indstøbes.

Vanddrukket træ

Der vil som oftest være tale om ”definerede” træstykker i modsætning til det mere diffuse og fragmenterede trækul. Hold så vidt muligt træstykkerne adskilt fra hinanden. Sørg for at holde træet i plastikposer med vand – og sørg for, at det sker så hurtigt som muligt i udgravningsfasen. Sol og ilt nedbryder overfladen overraskende hurtigt og vil ødelægge overfladen, hvor bearbejdningssporene så ikke længere vil kunne erkendes. De vanddrukne prøver skal opbevares mørkt og køligt indtil analysen kan foregå.

14C datering. Kviste fra fletværk er meget velegnet til dateringsformål – især hvis bark er bevaret.

Dendrokronologi. Vanddrukket træ er særdeles velegnet til dendrodatering, forudsat at træet indeholder tilstrækkeligt med årringe, og at der enten er tale om egetræ eller fyrretræ.

Mineraliseret træ

Findes som oftest af konservatorerne. Hvis der er tale om håndtaget på en jernkniv, skal man være opmærksom på, at hvis der vælges glødning som konserveringsfremgangsmåde, så vil glødningen ødelægge mineraliseringen. Der bør derfor foretages en undersøgelse inden dette sker.

Mineraliseret træ kan ikke anvendes til 14C-datering eller til dendrokronologiske undersøgelser.

Råd og vejledning

Vi står altid til rådighed med råd og vejledning. Både med hensyn til at få udarbejdet en prøvetagningsstrategi, og til hvordan prøverne skal udtages og behandles. Vi kommer også meget gerne på konsulentbesøg, da det ofte er nemmere at hjælpe og lægge strategier, når vi er på selve udgravningen. Det første konsulentbesøg er gratis, så længe vi holder hænderne i lommerne og kun kommer med hjælp og vejledning – det eneste du betaler er vores transport.

Er du i tvivl om noget, så er du velkommen til at kontakt os.

God arbejdslyst!

Insektanalyse - guide til prøvetagning

Til en insektanalyse skal der som udgangspunkt bruges 1-2 liter sediment, hvis det er organiske eller vandmættede aflejringer. Andre typer aflejringer kræver ofte 5 liter, men hellere for meget materiale end for lidt.

  • Prøver til insektanalyse kan tages fra alle identificerbar kontekster.

  • Bevar altid den stratigrafiske integritet under prøvetagningen (følg lagene). Det er altid en fordel at tage prøverne som sub-samples fra større prøver, så det er muligt at lave andre analyser på samme aflejring.

  • Prøvetagningen bør udføres på en renskrabet overflade, lige efter laget er eksponeret, så udtørring og kontaminering med nulevende insekter undgås. Sedimentets tilstand må ikke ændres – hvis sedimentet er tørt, skal det forblive tørt, og hvis det er fugtigt, skal det forblive fugtigt.

  • Prøver fra gulvlag bør tages fra flere områder, så eventuelle rumlige forskelle kan identificeres. Hvis rumopdelingen er åbenlys, tages der en prøve fra gulvet i hvert rum. Husk at tage nye prøver, hver gang et successivt ældre gulv fjernes fra bygningen/rummet.

  • Fra gruber og grøfter kan prøver tages som individulle prøver fra hver identificerbar kontekst eller, i tilfælde af homogen opfyldning, fra toppen, midten og bunden.

  • Prøverne opbevares mørkt og køligt (ikke på frost) i aflukkede poser.

Råd og vejledning

Vi står altid til rådighed med råd og vejledning. Både med hensyn til at få udarbejdet en prøvetagningsstrategi, og til hvordan prøverne skal udtages og behandles. Vi kommer også meget gerne på konsulentbesøg, da det ofte er nemmere at hjælpe og lægge strategier, når vi er på selve udgravningen. Det første konsulentbesøg er gratis, så længe vi holder hænderne i lommerne og kun kommer med hjælp og vejledning – det eneste du betaler er vores transport.

Er du i tvivl om noget, så er du velkommen til at kontakte os.

God arbejdslyst!

Videnskabelige rapporter

Find de forskellige videnskabelige rapporter fra Moesgaard her.

Videnskabelige rapporter fra 2025

2025:01 OBM 16185, Bakkehusene et. 1 (FHM 4296/4026) Arkæobotanisk analyse af prøver fra et hus fra ældre romersk jernalder/yngre romersk jernalder.

2025:02 ÅHM 7982, Hammer (FHM 4296/4589) Vedkursorisk gennemsyn og vedanatomisk analyse af trækul fra kogestensgruber og gruber dateret til overgangen mellem ældre og yngre bronzealder.

2025:03 HOM 3486, Nordre Strandvej Nord (FHM 4296/4284). Vedanatomisk undersøgelse af trækul fra stolpehulsfyld, gruber og kulturlag dateret til førromersk jernalder og romersk jernalder.

2025:04 HAM 6281, Højtoft III (FHM 4296/4038) Arkæobotanisk analyse af forkullet materiale fra en højremskonstruktion dateret til ældre middelalder.

Åben i dag kl 10–17