Arkæologiske udgravninger og undersøgelser giver os viden om, hvordan mennesker til forskellige tider og på forskellige steder har indrettet sig efter de givne forhold, har levet og har skabt historien. Afdeling for Lokal Kulturarv varetager arkæologiske udgravninger og undersøgelser i området Århus, Odder, Favrskov og Samsø kommune.
Moesgaard har status af både at være et lokalmuseum med ansvar for et stort område og et specialmuseum.
Museets arkæologer samarbejder i det daglige med forskere og studerende ved Aarhus Universitet, som de deler bygninger og kontorer med. Herregården huser nemlig Aarhus Universitets studier for arkæologi og antropologi.
Moesgaards ansvarsområde
Moesgaard har som lokalmuseum ansvaret for de arkæologiske undersøgelser i Århus, Odder og Favrskov kommuner. Desuden foretager museet i samarbejde med Samsø Museum arkæologiske udgravninger på Samsø.
Specialmuseum
Moesgaard varetager som specialmuseum også overregionale opgaver, hvilket betyder, at museets ansatte kan foretage udgravninger og arkæologiske undersøgelser uden for det definerede lokalområde (ansvarsområde). Sådanne opgaver varetages altid i samarbejde med de lokalmuseer, der har det arkæologiske ansvar i det givne område. Nogle af opgaverne udføres i samarbejde med Aarhus Universitet.
En arkæologisk udgravning eller undersøgelse foretages for at fremskaffe kilder til og viden om, hvordan mennesker til forskellige tider og på forskellige steder har indrettet sig efter de givne forhold, har levet og har skabt historien.
Hvad mulden gemmer
Mulden og dybereliggende jordlag rummer ofte uerstattelige fortidsminder, der kan fortælle historien. Arkæologerne ved dog sjældent på forhånd, hvad der kan være skjult under mulden. Arkæologernes undersøgelser afdækker fortidens spor, inden de ødelægges og forsvinder for evigt i forbindelse med f.eks. byggeri og anlæg af veje.
Mange af oldtidens bopladser ligger i dag under dyrket mark. Nutidens muld er en brun ”cocktail”, hvor ting fra forskellige tider er rørt sammen af ploven. Under muldlaget kan spor efter fortidens aktiviteter endnu ligge urørt af plovens arbejde.
Farvede kulturlag
Ved en arkæologisk udgravning vil arkæologerne ofte med gravemaskine fritlægge undergrunden over store, udvalgte flader. Undergrunden ligger under mulden og er den lyse råjord af ler, sand og sten, som isen efterlod, da den efter istiden smeltede bort for 16-20.000 år siden. Sporene efter tidligere bosættelse og aktivitet på stedet dukker frem og aftegner sig i form af mørktfarvede kulturlag og anlægsspor.
Kulturlag er jord blandet med affald fra menneskers daglige aktiviteter ved ophold på stedet.
Anlægsspor
Anlægsspor betegner samlet alle de spor efter stolpehuller, grøfter, brønde, gruber, ildsteder og eventuelle stensatte strukturer etc., der kan være bevaret som levn fra oldtiden. Nedgravninger i forbindelse med menneskelig aktivitet vil aftegne sig som farve- og fyldforskelle i den lyse undergrund.
På bopladserne har man ved mange forskelligartede aktiviteter gravet huller i jorden til rent praktiske formål. Når et hus skulle bygges, gravede man huller til de stolper, der skulle bære taget eller danne vægge eller hegn. Uden for husene har man gravet gruber, der er fyldt op med affald fra husholdningen. Stolpehuller, gruber mv. ses ofte tydeligt, når undergrunden ligger blottet
Meget er igennem årtusinderne pløjet i stykker. Det er ofte ydmyge spor, der er levnet til arkæologens kyndige undersøgelse og registrering, men selv disse har en historie at fortælle, når de anskues i en større sammenhæng.
Tilsyn med fredede fortidsminder og beskyttede diger, gravhøje, dysser, runesten, voldsteder.
Slots- og Kulturstyrelsen har siden 2007 ført tilsyn med de fredede fortidsminder. Ti museer landet over, heriblandt Moesgaard, er udpeget til at varetage tilsynet i felten på Kulturstyrelsens vegne.
Tilsynsmuseum for 11 kommuner i Østjylland
Moesgaard har ansvaret for tilsynet i Østjylland, hvor der findes ca. 3300 fredede fortidsminder. Det er gravhøje, megalitgrave (dysser og jættestuer), voldsteder fra middelalderen, broer, runesten mm.
Ifølge Museumsloven er alle synlige fortidsminder fredede, og deres tilstand må ikke ændres, dvs. de må ikke fjernes eller ødelægges ved beplantning, kørsel, pløjning eller deponering af marksten. Ved tilsynet opdateres de gamle beskrivelser af fortidsminderne, og fortidsminderne fotograferes. Desuden føres der tilsyn med, at Museumslovens regler er overholdt. Registreringerne fra tilsynet indberettes til Slots- og Kulturstyrelsen, som foretager den efterfølgende sagsbehandling samt kontakter ejerne, hvis der er sket overtrædelser af reglerne.
Du kan læse mere om tilsynet med fortidsminder i folderen Fredede fortidsminder.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål om de fredede fortidsminder og arkæologi, er du velkommen til at kontakte museumsinspektør Marlene Sørensen på mas@moesgaardmuseum.dk eller ringe på tlf. 23382331.
Mange gravhøje er groet til i krat og træer, og en del af dem er svære at genkende som gravhøje.
Fortidsmindernes synlighed er vigtig – dels for at de kan erkendes og dermed undgå utilsigtet ødelæggelse, dels for at folk kan opleve dem og have glæde heraf.
Det hører med til vores romantiske opfattelse af en gravhøj, at der skal stå store træer med imponerende kroner på den. Men gravhøjene har bedst af, at der ikke vokser træer, buske eller krat på dem. Bevoksningen kan nemlig dels skygge græsdækket væk, så der opstår jorderosion, og dels kan træernes rødder ødelægge de arkæologiske levn i fortidsmindet. Endelig kan træer, der vælter under storm trække rodkager op af fortidsmindet. En gravhøj bevares bedst, hvis der er et stabilt græsdække, der holder på jorden.
Som privat lodsejer må du gerne pleje din gravhøj og dermed medvirke til, at højen bevares.
Du kan læse nærmere om, hvad man må og ikke må i folderen Plej din gravhøj.
Har du et beskyttet sten- eller jorddige, så kan du her læse mere her.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til pleje af gravhøje, er du velkommen til at sende en mail til museumsinspektør Marlene Sørensen på mas@moesgaardmuseum.dk eller ringe på tlf. 23382331.
I Museumsloven står, at alle museer skal indberette deres genstande med oplysninger til et nationalt register. Moesgaards arkæologiske samling tæller 100.000-vis af genstande fra hele oldtiden og går tilbage til museets grundlæggelse i 1861. Samlingen er ved at blive gjort frit tilgængelig på internettet med fotos og fundoplysninger.
Moesgaards samlinger
Langtfra alle genstande i samlingen egner sig lige meget til at blive udstillet, men i forbindelse med museets udgravningsvirksomhed, forskning, undervisning og formidling er potteskår, flinteredskaber og diverse prøver af organisk materiale afgørende for det samlede billede af fortiden. Samlingen forøges løbende via museets målrettede udgravninger, og det betyder også, at museets arkæologer nøje prioriterer indsamlingen af genstande.
Samlingen af genstande, rapporter, tegninger og fotos stilles til rådighed for studerende og forskere fra ind- og udland. Desuden lægges digitaliseringen af samlingen løbende ud på hjemmesiden "Museernes Samlinger", hvor alle frit kan søge i genstande og museumssager.
Besøg hjemmesiden Museernes Samlinger.