RUS - Vikinger i øst

Moesgaard præsenterer ny særudstilling om Rus-vikingerne. Udstillingen åbner 19. januar 2022.

Åbningen af østlandene har givet adgang til ny viden om de vikinger, der drog mod øst og opnåede magt og umådelig rigdom. Kommende særudstilling på Moesgaard følger i Rus-vikingernes fodspor i Østerled.

Engang i 800-årene går en viking ind i kirken Hagia Sofia i Konstantinopel, og fra øverste galleris udsigt til det forgyldte loftshvælv ridser han sit navn i balustradens marmorkarm – Halvdan.

Måske var Halvdan lejesoldat i den byzantinske kejsers frygtede væringergarde? Måske kom han bare forbi?

De knap 300 år af Danmarks historie, som kaldes vikingetiden fra omkring 750-1050 e.Kr., rummer fortællinger om mænd som Halvdan, og også en del kvinder, fra Sverige, Norge og Danmark, der rejser ud i verden for handel, gods og ære. De færdes hjemmevant fra Nordatlanten til Det Kaspiske Hav, fra Ishavet til Middelhavet, er formidable skibsbyggere og søfarere, og er drevet af nysgerrighed og eventyrlyst.

På togt mod Kalifatets sølv

Hør indholdsansvarlig Pauline Asingh, der er arkæolog, fortælle mere om den kommende særudstilling.

Moesgaard præsenterer ny viden om Rus-vikingerne

Moesgaard Museum åbner til januar en ny særudstilling, hvor publikum præsenteres for ny viden om Rus-vikingerne og følger dem på deres rejser og bosættelser i øst.

”Mange af os har et billede af vikingerne, som nogle, der drog mod vest, hærgede og plyndrede og vendte hjem igen. Vikingernes togter mod vest til Normandiet og England er veludforskede og beskrevet. Men deres rejser mod øst over Østersøen og videre ad floderne til Byzans og Det Arabiske Kalifat har vi derimod ikke haft så klart et billede af. På Moesgaard har vi længe haft et ønske om at sætte en særudstilling op med en ny vinkel på vikingerne og deres bosættelser og rejser i øst. En udstilling, hvor vi tager udgangspunkt i den nyeste viden og fortæller en anden og for mange overraskende historie om vikingerne,“ siger direktør for Moesgaard Museum, Mads Kähler Holst.

 

Et sværdhoved - genstand som kan ses i særudstillingen RUS - Vikinger i øst på Moesgaard Museum.

 

De seneste årtiers åbning i øst og dermed adgang til nye kilder og samarbejder har givet et meget mere nuanceret billede af vikingernes færden, og ikke mindst, hvad der drev dem. Den viden vil Moesgaard gerne præsentere i den kommende særudstilling, som åbner for publikum 19. januar næste år.

På vikingernes tid var verdens rigeste supermagter, Byzans (Det Østromerske Rige) og Det Arabiske Kalifat. Vejen til østens rigdomme gik gennem Østeuropa ad de russiske floder. Takket være omfattende udgravninger og internationale forskningssamarbejder er der gennem de seneste 20 år kastet nyt lys over vikingernes rejser og bosættelser mod øst. Udstillingen følger vikingernes rejser, som bragte dem i kontakt med verdener og kulturer, som var meget fremmede fra deres egne: Fra de forskellige folkeslag i det nuværende Baltikum, Ukraine og Rusland og helt til Byzans og Det Arabiske Kalifat.

 

Øreringe af sølv er blandt de genstande som vises i særudstillingen RUS- Vikinger i øst på Moesgaard Museum. Foto Claudia Plamp.

 

”Tidligere var man af den opfattelse, at det kun var stedbundne folk uden nævneværdig kontakt mod vest, der grundlagde Ruslands gamle byer. Nu ved man, at de også er grundlagt af emigrerede vikinger. Formodentlig var henved 10 % af befolkningen i de gamle byer øst på skandinaver, og de satte deres præg på et stort geografisk område. Naturvidenskabelige undersøgelser som DNA- og strontium-analyser bidrager også med væsentligt nyt om migration og mobilitet. Vi har fået adgang til ny viden om vikingernes rejser over Østersøen og den nye og righoldige viden om deres kulturmøder og forandringen af dem selv og deres omgivelser glæder vi os til at præsentere i særudstillingen” siger arkæolog og indholdsansvarlig  på Moesgaard Museum, Pauline Asingh.

Handel med Kalifatet og Byzans

Den nye særudstilling vil tage gæsterne med på en scenografisk rejse ind i en epoke på omkring 250 år fra ca. 800-1050, da hele det østeuropæiske kontinent ”opdages” af Rus-vikingerne, som etablerer kolonier i det fremmede. Vikingerne møder både pelsjægere i det iskolde nord, baltiske og slaviske folkeslag og steppelandets nomader i syd. De rejser til Kalifatet og møder arabiske købmænd og handelsbyer, i Byzans udfordrer de den østromerske kejser, og mange Rus-vikinger får tjeneste i kejserens personlige livgarde. Handlen med Kalifatet og Byzans er væsentlig for vikingernes rejser og bosættelser. Det er en kamp om magt og rigdom og ikke mindst om arabisk sølv. Hård kontrol over pelshandel i de kolde områder i nord, og ikke mindst handel med slaver, hører også med til vikingernes succes østpå.

Rus-vikingerne grundlægger byer, stationer for langdistancehandel, transitknudepunkter, og opnår monopol på handlen via de russiske flodsystemer. Møderne med de lokale stammer sker i en blanding af diplomati og blodige kampe, hvor Rus-mafiaen med tiden får magt og kontrol over stammefolk og handelsaftaler med Kalifatet og Byzans. Magtens elite, storfyrster til Rus-riget, nedstammer ifølge den russiske krønikeskriver Nestor i direkte linje fra Rus-vikingen Rurik, der i år 862 hentes fra Sydskandinavien til Rusland på lokale stammers foranledning. Fem fyrster, alle efterkommere af Rurik, samler og indtager magten i Rusriget. Dynastiske forbindelser mellem Kiev-riget, Det Russiske Riges Moder, og Danmark kan spores tilbage til fyrst Vladimir og Kong Harald Blåtand i 900-årene.

Pels, slaver og skatte af sølv

Handlen med pels og slaver til Kalifatet har indbragt vikingerne kolossale rigdomme og nedgravede skatte af sølv fra Kalifatet trækker et tydeligt spor langs sølvruten Volgafloden mod Sydskandinavien og til Baltikum, hvor de største slavemarkeder lå. Nogle af disse pragtgenstande vil kunne ses i den kommende særudstilling og udgangspunktet for fortællingen er først og fremmest genstandenes vidnesbyrd om, at vikingerne har sat et meget stort aftryk i Østerled, som det store landområde for de østlige eventyr blev kaldt.

Faktisk er der fundet flere skandinaviske genstande fra vikingetiden i Østeuropa end i Vesteuropa. Til udstillingen på Moesgaard indlånes fyrstelige grave fra Kiev-riget, prægtige skatte af sølv fra Det Arabiske Kalifat, våben, smykker og mere dagligdags genstande. Museer i Ukraine, Polen, Letland, Litauen, Tyskland, Sverige, Finland, Norge og Danmark bidrager til udstillingen med generøse indlån.

Moesgaard har gennem samarbejde med museumsnetværket i Østersø-regionen ”Vikings in the Baltic – The Age of Innovation” og et svensk forskningsprojekt ”Viking phenomenon” med blandt andet deltagelse af forskere tilknyttet Aarhus Universitet adgang til den nyeste forskning om vikingetidens kulturelle forbindelser mod øst. Udstillingens indhold  udvikles i samarbejde med VejleMuseerne, som planlægger en udstilling om vikingerne i øst med et regionalt afsæt i Jelling-området.

Den nye særudstilling RUS - Vikinger i øst på Moesgaard Museum åbner 19. januar 2022 og vil kunne ses frem til og med 11. september 2022.

Udstilling er støttet af

Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Beckett-Fonden, SparNord Fonden, Knud Højgaards Fond, Per og Lise Aarsleffs fond.

Udstillingens historier udvikles i samarbejde med VejleMuseerne