Klima, kriser og stenalder: Er der en sammenhæng?

Hvordan løser vi klimakrisen? Det er et af de store spørgsmål i vores tid. Vi bliver ofte klogere, når vi skifter perspektiv. For at forstå klimakrisen, skal vi måske stille spørgsmålet: Hvorfor opstod menneskeskabte klimaforandringer?


MODER JORD. I 250.000 år lever mennesket som jæger-samlere, men for 12.000 år siden opdager vi noget, som både ændrer vores tankegang og naturen. Vi opdager, at det ikke kun er Moder Jord, der besidder en skaberkraft: Når vi sår frø i frugtbar jord, spirer nye frø næste år. Det er en ganske lille opdagelse, som sætter gang i et eksperiment med vidtrækkende konsekvenser på godt og ondt…

Kan mennesket tæmme naturen?

I bondestenalderen bliver mennesket bofast. Vi begynder at afbrænde og rydde urskov for at dyrke korn på marker. Årsagen er helt naturlig: Vi har brug for mad for at overleve. Mennesket er ikke længere blot er til stede i naturen, vi domesticerer naturen. Men hvad betyder det helt præcist at domesticere naturen?

 

Kornsorter, som forskellige slags hvede og nøgen byg, finder vej til menneskets forrådskamre i bondestenalderen. Som et resultat af domesticeringen bliver græsarten vild emmer til kornsorten emmer – en hvedesort vi stadigvæk bruger i dag. Forsøget på at kontrollere naturen leder os til en skelsættende kostændring, men hvad spiser vi egentlig under landbrugets fødsel?

Bondestenalderfolk, der pløjer en mark.

Ny forskning: Spis lige… grød til?!

Det er hårdt arbejde at omforme landskabet fra vild natur til landbrug. Det kræver en storstilet kollektiv indsats og mange kræfter. En gængs antagelse er ofte, at mennesket i bondestenalderen lever af vand og brød, men ny forskning vender op og ned på den antagelse.

I en ny forskningsartikel peger Moesgaards forskere Welmoed Out, Marianne H. Andreasen og Niels H. Andersen (et al.) på, at der er en anden velkendt ret på menuen – i hvert fald i det danske område.

På stenalderbopladsen ved Frydenlund på Fyn finder forskerne kornrester og sten til at kværne med. De vil være klogere på, hvordan vi tilberedte mad, og hvad vi spiste i stenalderen, så de undersøger korn og kværnsten med en ny teknik i laboratoriet. Men de finder ikke rester af mel, da de undersøger porer i kværnstenene for stivelse og såkaldte fytolitter. I stedet finder de rester af urter og bær. Intet tyder på, at Frydenlund-bønderne bagte eller spiste brød for ca. 5500 år siden…

 


»Vi er selv meget overraskede over resultatet! Det bliver ofte antaget, at mennesker i stenalderen brugte kværnsten til at male korn til mel. Det var ikke tilfældet på bopladsen ved Frydenlund. De havde korn og spiste det, men de malede det ikke. Vores tolkning er, at de ikke spiste brød. De spiste formentlig grød. Det ser vi også i fund på andre lokaliteter i Nordeuropa – nu ser vi det i det danske område.«

Welmoed Out, Arkæobotaniker (ph.d.).

  

 

Vores kost ændrer sig i bondestenalderen. Nu dyrker vi primært afgrøder på egne marker og laver vælling eller grød med nødder, urter, honning og bær. Flere fund i Nordeuropa peger på, at vi spiser grød, og fund i Jordan og Tyrkiet tyder på, at fladbrød er på menuen i disse egne. Der er brug for megen mad til at mætte de mange. Det bofaste liv betyder nemlig, at vi bliver flere…

Bliver vi afhængige af vækst?

Mennesket ændrer naturen i bondestenalderen, men ændrer naturen også mennesket?


»Der sker en radikal ændring i menneskets historie, da vi bliver bofaste bønder i stenalderen: Det bliver et ideal at skabe overskud. Jo mere vi arbejder og producerer, jo mere overskud kan vi skabe. Med landbrugets fødsel bliver vi fanget i en vækstspiral, som vi måske godt kan identificere os med i dag.«

Niels Nørkjær, Associeret Museumsinspektør på Moesgaard og Lektor på Aarhus Universitet.

  

 

Med landbrugets overflod vokser befolkningen. Flere munde kræver mere mad. Mere mad kræver flere marker. Og flere marker kræver endnu flere hænder! En cyklus af vækst er i gang - og den bringer nye udfordringer med sig...

 


»Hver gang landbruget har skabt problemer – udpinte marker, hungersnød, epidemier – har vi svaret med innovation. Fra simple træplove til moderne pesticider. Vores evne til at løse problemer er bemærkelsesværdig – men hver løsning har samtidig åbnet døren for nye udfordringer, der igen kalder på nye løsninger.«

Niels Nørkjær, Associeret Museumsinspektør på Moesgaard og Lektor på Aarhus Universitet.

  

 

Forskning i intelligens peger på, at evnen til nytænkning og problemløsning er en medfødt egenskab hos mennesket. Vores hjerner formår både at tænke divergent og konvergent - vi evner at finde flere løsninger på ét problem, og vi evner at udvælge den optimale løsning på problemet. Vi formår også at overføre idéer fra et felt til et andet, for eksempel fra agerbrug til handel og produktion i bred forstand. Disse egenskaber er formentlig afgørende i den nytænkning og innovation, som driver udviklingen gennem vores lange historie...    

Stenalderfolk rydder skov.


Fra agerbrug til overforbrug?

Landbruget ændrer menneskehedens kurs for altid og sætter gang i en udvikling, vi stadig forsøger at forstå konsekvenserne af i dag. Næsten halvdelen af jordens beboelige overflade er opdyrket. Vækst skaber rigdom, men også kriser. Der har altid været klimaforandringer, men forskning peger på sammenhænge mellem overforbrug af naturens ressourcer og menneskeskabte klimaforandringer.

Spørgsmålet er, om vores evne til nytænkning, som sikrede os vækst i årtusinder, også hjælper os med at leve i balance med Moder Jord nu og i fremtiden?

 Billede fra særudstillingen Moder Jord.

Moder Jord og de store spørgsmål

Særudstillingen Moder Jord rejser spørgsmål til de store sammenhænge mellem den lille opdagelse for 12.000 år siden, og én af de største udfordringer, vi står med i dag:

Er mennesket stadig fanget i den vækstspiral, vi startede for 12.000 år siden? Landbrugets fødsel blev det største vendepunkt i menneskets historie, er det tid til et nyt vendepunkt for livet på Moder Jord?

Læs mere om særudstillingen Moder Jord

Tid til fordybelse?

Når der er tid til fordybelse, har vi her samlet mere viden om klima, kriser og stenalderen:

FORSKNINGSPROJEKT: Plant use at Funnel Beaker sites: combined macro- and microremains analysis at the Early Neolithic site of Frydenlund, Denmark (ca. 3600 BCE) af Welmoed Out, Arkæobotaniker (ph.d.) på Moesgaard, et al. 

ARKÆOLOGI: Kom helt tæt på kværnsten fra Frydenlund i 3D af Niels H. Andersen, Arkæolog (dr.phil.) og Seniorforsker på Moesgaard. 

KRONIK: Må truslen mod vores allerhelligste blive det, der får os til at tage klimakrisen alvorligt af Henrik Hvenegaard Mikkelsen, Antropolog (p.hd.) og Museumsinspektør på Moesgaard (kræver abonnement på Politiken).

PODCAST: Om menneskets forhold til heden igennem de sidste tusinder af år med Mette Løvschal, Arkæolog (ph.d.) og Professor på Moesgaard og Aarhus Universitet.

FORSKNINGSPROJEKT: Anthropogenic Heathlands: The Social Organization of Super-Resilient Past Human Ecosystems af Mette Løvschal, Arkæolog (ph.d.) og Professor på Moesgaard og Aarhus Universitet, et al. Publikation fra projektet: A Place for the Heathlands