Keltisk mytologi:
I den keltiske forestillingsverden finder vi portaler og grænseovergange fra menneskenes verden til en anden verden. Portalerne til den parallelle virkelighed – Den Anden Verden – fandtes i naturen. Vandspejl i vådområder samt sprækker i jorden, træer og bjerge var overgange til gudernes, feernes, åndernes og de dødes verden.

Populærkultur:

I fortællingen om Harry Potter foregår handlingen i et (næsten) virkelighedstro England og i den parallelle troldsmandsverden. Her minder særligt de magiske patronus-væsner om kelternes naturånder.

I C. S. Lewis' Narnia finder fire søskende et gammelt klædeskab, der fungerer som en portal til den magiske verden Narnia, hvor de møder talende dyr, mytiske væsner og andre naturlove.

I Netflix-serien Stranger Things kæmper en gruppe børn mod monstre, der trænger ind i menneskets verden gennem portaler fra en parallel skyggeverden – The Upside-down.

Keltisk mytologi:

Forestillingen om Den Anden Verden er central i keltisk mytologi. Her er kosmos opdelt i menneskets verden og gudernes verden. Det særlige ved Den Anden Verden er, at det er en parallelverden, som er tæt forbundet med menneskets verden. Mennesker, guder og væsner kan bevæge sig mellem verdenerne. Den Anden Verden er ikke blot et dødsrige, men en levende og smuk verden, en ø og et ungdommens land med egne naturlove.

Legenden om Kong Arthur beretter om øen Avalon, hvor Kong Arthur, efter sin død, lever videre i et ungdommens land (Tír na nÓg i irske myter). Avalon bliver også kaldt æbleøen – og netop æblet giver også evig ungdom i græsk og nordisk mytologi: Hesperidernes have og Iduns æbler.

Populærkultur:

Utallige fortællinger med elementer af keltisk mytologi indeholder rejser mellem verdener eller foregår udelukkende i fantasiuniverser: Narnia, Stranger Things, Ringenes Herre, Harry Potter, Hellboy, The Witcher, World of Warcraft, Elden Ring, Conan Barbaren, Dungeons & Dragons, Zelda og Kong Arthur.

Keltisk mytologi:
På et relief på Gundestrupkedlen dypper en gudinde krigere i en magisk kedel. Herefter rider krigerne styrkede videre mod efterlivet. Her får vi myten om, at kelterne drak af kedler før et slag for at få guddommelig styrke – hvis de faldt på slagmarken levede de videre i Den Anden Verden. Gundestrupkedlen bliver også kaldt Udødelighedens kedel.

Populærkultur:

I tegneserien om Asterix og Obelix følger vi gallernes kamp mod Romerriget. Gallerne var keltiske stammer. Ifølge seriens tegner Albert Uderzo var Gundestrupkedlen inspirationskilde til trylledrikken i Asterix-fortællingerne. Ligesom krigerne på Udødelighedens kedel får de gæve gallere overnaturlige kræfter.

Keltisk mytologi:

Kelterne søgte kontakt med guderne i naturens lunde – sandsynligvis med egetræer, som kelterne anså for helligt. I kelternes billedverden forgrener naturen sig mellem guder og mennesker. Naturen var magisk og fuld af ånder. Den Hornede Gud – Cernunnos – var naturens mystiske beskytter.

Populærkultur:

Roman-serien En sang om is og ild (kendt som Game of Thrones) af forfatteren George R. R. Martin er en international bestseller. Fortællingen foregår i et fantasiunivers, hvor kongeriger kæmper om Jerntronen og magten på kontinentet Westeros. I fortællingen bliver guder tilbedt i lunde med hellige træer. Universet rummer flere keltiske referencer: naturvæsnerne, skovens børn; den hamskiftende sjælevandrer Bran, der minder om kelternes druider; og så nævnes en hersker over vilde folk, der bliver kaldt Den Hornede Herre.

I det populære computerspil Elden Ring, som George R. R. Martin har forfattet mytologien til, er det kosmiske træ Erdtree centralt i fortællingen. Træet ligner Yggdrasil, men i eddaerne beskrives Yggdrasil som evigt grønt. Elden Rings verdenstræ er imidlertid gyldent – ligesom fundet af en forgyldt egestamme med efeu fra den keltiske by Manching i Sydtyskland.

Keltisk mytologi:
De keltiske ringe – torques – var kraftfulde, åbne hals- og armringe i bronze og guld. De var magtsymboler. Kun fyrster, fyrstinder, krigere og guder bar torques. Den største af de keltiske guder, Den Store Gudinde, fremstilles med torque. De keltiske ringe var forbundet med stor magt og måske nærmest guddommelig styrke.

Populærkultur:
I Tolkiens Hobbitten og Ringenes Herre er Den ene ring omdrejningspunktet. Ringen er en magisk fingerring, smedet af den onde fyrste Sauron med det formål at herske over andre magtringe. Tolkien afviste selv at være inspireret af keltisk kultur, men han udviklede elversproget Sindarin over det walisiske sprog, som er keltisk. I hans værk Silmarillion er der dog flere ligheder mellem elvernes land Valinor og den udgave af Den Anden Verden, som vi møder i irske-keltiske myter om ungdommens land Tír na nÓg.

Vi finder også elementer fra germansk og nordisk mytologi i Tolkiens værker: I Hobbitten møder vi dragen Smaug, der vogter over en guldskat, og i Ringenes Herre hører vi om det brudte sværd Narsil. I den islandske Vølsungesaga hører vi om dragen Fafner, der vogter en guldskat, og om Sigurd med det brudte sværd Gram. Og det viser sig, at nordisk mytologi har mange ligheder med keltisk mytologi...

Verdenshistoriens mytologier er komplekse fletværk af overleveringer og udveksling over tid. Det gælder også den nordiske. Nogle forskere peger på tydelige paralleller mellem nordisk og keltisk mytologi.

Tordenguden Thor og kelternes tordengud Taranis har begge slagvåben: Taranis har en kølle, Thor har en hammer. Både Taranis og Thor har vogne, som tordner fra hjulene, når de ruller over himlen. Keltiske myter fra Irland fortæller om Livets træ, som sandsynligvis udspringer af den keltiske kultur i Centraleuropa, hvor hellige egetræer knejser i kult og ritualer – længe før verdenstræet Yggdrasil voksede frem i Nordens mytologi.

Afhuggede og løse hoveder ses over alt i kelternes kultur: Hovedet indeholdt menneskets livskraft og visdom; i keltiske myter optræder talende hoveder, der både spiser og giver gode råd. I nordisk mytologi har vi Mimer – det løse, talende hoved ved Visdommens Kilde, der rådgiver Odin. Mimers Brønd ligger ved Yggdrasil, der står ved Odins Valhal. I keltisk mytologi ligger Visdommens Brønd ved siden af ni magiske hasseltræer, som ligger ved siden af kongen af Den Anden Verden, Manannáns, store palads.

Begge mytologier har i årtier været inspirationskilder til utallige fortællinger i nutidens populærkultur.