Offerpladserne dateres ved hjælp af karakteristiske våbentyper som spyd, lanser og skjolde. Den absolutte kronologi kan belyses ved at se på romerske mønter, denarer, hvoraf den seneste blev slået i 187-88 e.Kr., kombineret med årringsdateringer af skjoldbrædder af egetræ. Fældningsårene er beregnet til mellem 164 e.Kr. og 200 e.Kr.
Det fremgår endvidere, at den ældste ofring, plads A, er et sluttet fund, som er ofret ved én lejlighed i en tidlig del af yngre romertid; plads B er en generation senere, mens plads C hører hjemme i overgangen mellem yngre romertid og ældre germansk jernalder (350-375 e.Kr.). Plads D er et halvt århundrede senere. Plads A er langt den mest omfattende del af Illerupfundet og den mest varierede indholdsmæssigt.
Spyd og lanser er den altdominerende fundgruppe. De er velegnede til datering af de forskellige ofringer, fordi formerne varierer fra generation til generation.
Sværdmaterialet består af klinger til dels med greb, af sværdskeder og sværdskedebeslag samt af sværdophæng. Omkring 150 klinger tilhører de ældste ofringer, mens omkring 80 tilhører den yngre plads C. Mange af de ældre klinger er udstyret med romerske stempelmærker og en del med indlægninger. Sværdklinger er stort set ikke fundet sammen med sværdskeder; derimod er sværdskedefragmenter ofte fundet sammen med sværdophæng.
Skjoldmaterialet er yderst komplekst, fordi træet i vid udstrækning er bevaret. I nogle tilfælde er skjoldene fuldt bevaret med 5-8 skjoldbrædder, bule, håndtag, og randbeslag, i andre er så store dele af skjoldet bevaret, at de cirkelrunde skjoldes diametre har kunnet måles eller beregnes. 73 skjoldes diametre varierer mellem 87 cm og 115 cm med et gennemsnit på omkring 97 cm. I en del tilfælde er konstateret rødt farvestof, mens der kun sporadisk er fundet rester af læderovertræk.